Annonce
Politik

Samuelsen indkalder saudiarabisk ambassadør

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indkalder den saudiarabiske ambassadør i Danmark til en samtale om Khashoggi-drabet. Foto: Alastair Grant/arkiv/Ritzau Scanpix

Den saudiarabiske ambassadør i Danmark er indkaldt til møde i Udenrigsministeriet om Khashoggi-sag.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil snarest indkalde Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark til en samtale i Udenrigsministeriet.

Det sker efter begivenhederne i Istanbul, hvor den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Ahmad Khashoggi blev dræbt under et besøg på sit lands ambassade.

Ministeren fortæller, at han forventer at blive klogere på de nærmere omstændigheder ved Khashoggis død.

- Efter at vi har hørt Erdogans tale, som konkluderer, at det er planlagt, og der stadig er mange uafklarede spørgsmål, mener jeg, at det er rimeligt at give den saudiarabiske ambassadør mulighed for at forklare sig, og vi får mulighed for at stille nogle spørgsmål, siger Samuelsen.

Som det er vanlig praksis, vil det være en højtstående embedsmand, som vil mødes med ambassadøren og efterfølgende referere til Samuelsen, oplyser ministeriet.

Ministeren vil endnu ikke sige, om Danmark eventuelt skal foretage sig yderligere over for Saudi-Arabien.

- Det er alt for tidligt at konkludere på. Der er noget, der tyder på, at det internationale pres, som Danmark også deltager i, virker.

- Vi er gået fra en situation, hvor saudiaraberne fuldstændig benægter, hvad der er foregået, til at have erkendt at han blev slået ihjel, siger udenrigsministeren.

I en tale tirsdag sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at saudiarabiske embedsmænd planlagde drabet på journalisten Jamal Khashoggi flere dage inden hans død.

Khashoggi forsvandt under et besøg på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul 2. oktober. Saudi-Arabien benægtede i første omgang, at der var sket ham noget.

Søndag meddelte Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at landets eksport af våben til Saudi-Arabien bliver indstillet efter drabet på Khashoggi.

Den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, understregede efterfølgende, at det var vigtigt med en fælles position fra EU.

Den danske udenrigsminister holder dog fast i, at han foreløbig gør tre ting og senere vil se, om der skal gøres mere.

- Nu sender vi et signal om, at vi ikke kommer til investeringskonferencen, vi indkalder den saudiske ambassadør til en samtale, og så fortsætter vi det internationale pres, siger han.

Det var mandag aften, at Udenrigsministeriet oplyste, at der ikke bliver deltagelse fra ministeriet eller den danske ambassade i Saudi-Arabien, når Future Investement Initiative-konferencen åbner tirsdag.

Generalsekretæren i Amnesty International Danmark, Trine Christensen, har tirsdag afleveret 50.000 underskrifter fra danskere til den saudiarabiske ambassade i København.

Underskrifterne indeholder kravet om, at Saudi-Arabien skal indlede en uafhængig undersøgelse af drabet på Khashoggi og udlevere liget til obduktion.

  • Belgium EU Asia
    Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indkalder den saudiarabiske ambassadør i Danmark til en samtale om Khashoggi-drabet. Foto: Alastair Grant/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken