cookie-og-privatlivspolitik
Hvide telte er skudt op landet over. Tirsdag kom det frem, at de blandt andet skal bruges som led i en ny teststrategi med større vægt på at opspore kontakter til smittede. (Arkivfoto).
Arkivfoto
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Politik

Seks måneders test i telte koster én milliard kroner

Flere sundhedsordførere undrer sig over, at hovedparten af udgifterne til testtelte betales af staten.




29. maj 2020 kl. 04:09 Af Ritzau

Annonce

Det koster en rund milliard kroner at holde gang i de telte landet over, hvor folk kan blive testet for coronavirus, i seks måneder.

Det skriver Jyllands-Posten fredag.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk bidrager med 250 millioner kroner til de 16 hvide telte under Testcenter Danmark. Dermed er hovedparten af udgiften - 750 millioner - skattekroner, konstaterer avisen.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, undrer sig over, at regeringen ikke har fremlagt hele regningen for et halvt års testarbejde. Både den private og den offentlige andel af beløbet.

- Regeringen har kørt hele forløbet omkring Testcenter Danmark ekstremt lukket. De hvide telte rejste sig jo nærmest, uden at nogen havde fået noget at vide, siger han til Jyllands-Posten.

DF's sundhedsordfører, Liselott Blixt, oplyser, at hun har klaget over de manglende informationer om udgifterne til at opbygge testkapaciteten.

De 16 telte kan samlet teste op til 10.000 personer om dagen, men langt færre borgere lader sig teste i teltene. Tirsdag blev 1300 testet for coronavirus.

I Enhedslisten har sundhedsordfører Peder Hvelplund heller ikke hørt, at der skulle været bundet trekvart milliarder kroner af de offentlige midler i Testcenter Danmark. Men han understreger over for avisen, at partiet bakker op bag idéen om Testcenter Danmark.

- Når det bliver så dyrt, skyldes det formentligt, at markedet for testudstyr er vildt presset, og derfor er priserne skruet meget op, siger han og bruger det som argument for, at Danmark skal være bedre forberedt, hvis der kommer en pandemi i fremtiden.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

AF: JOHN WENNERWALD

Skinner frem for bus 28. juni 2020 kl. 23.26

Annonce