Socialdemokratiet kræver jordreform i klimaplan

Forud for de kommende forhandlinger om en klimaplan kræver Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, nu, at landbruget skal "yde et fair og fornuftigt bidrag" til at reducere udslippet af drivhusgasser.

Det skriver Politiken onsdag.

Ifølge Socialdemokratiet skal landbruget underlægges et klimamål og på den måde reducere udslippet af CO2. Partiets løsning er en jordreform.

Reformen vil medføre, at man ved at udtage lavtliggende jorder fra produktionen kan hjælpe klimaet. De jorder er typisk langs vandløb og drænes ofte for vand. Når det sker, nedbrydes tørv i jorden til CO2, hvilket medfører et betydeligt udslip.

Lavtliggende jord udgør lidt under tre procent af den dyrkede jord i Danmark. Alligevel står det for omkring 10 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser.

Derfor vil Mette Frederiksen bytte rundt på landbrugsjord og i visse tilfælde lade staten "opkøbe" jord gennem frivillige aftaler.

- Jeg vil nødig ekspropriere, siger Mette Frederiksen til Politiken. Men hun vil heller ikke afvise det endegyldigt.

I forbindelse med en jordreform ser Socialdemokratiet muligheden for at samle den enkelte landmands jord, så vedkommende får kortest mulig afstand til sine marker og skal køre færre kilometer med tunge maskiner.

I samme ombæring skal vild natur adskilles fra marker, så dyr og planter kan bevæge sig frit.

Det er også en mulighed for at udtage landbrugsjord tæt på vandmiljø fra produktionen, fordi det mindsker spredningen af kvælstof fra gylle og anden gødning.

Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder man forslaget en "fantastisk idé".

- Kæmpe ros til Socialdemokraterne for at ville sætte gang i en jordreform, der tager jord ud af produktion, og i stedet omlægger det til natur. Det er fuldstændig den rigtige vej at gå, siger præsident Maria Reumert Gjerding.

Hos Landbrug & Fødevarer har man allerede positive erfaringer med bedre fordeling af jord og ser derfor positivt på forslaget om en jordreform.

Viceformand Lars Hvidtfeldt ser dog visse betingelser for, at det skal blive en succes.

- For det første skal det have en lokal forankring, det skal baseres på frivillighed, og så skal der afsættes penge på finansloven til at kunne købe jord fra landmænd, siger Lars Hvidtfeldt til Ritzau.

- Der er nogen, der skal tage det tab, det koster, at tage det her jord ud af drift. Derfor foreslår vi, at der sættes en jordmilliard af på finansloven, hvis det skal blive til noget, tilføjer han.

Også Venstre er positive, og jordfordeling er på "arbejdsblokken" i regeringspartiet, skriver Politiken.

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) savner til gengæld svar på, hvor mange hektar Socialdemokratiet vil omlægge, og hvad det vil koste staten.

- Det er ikke nok med løse tanker, siger han til Politiken.