Annonce
Politik

Socialdemokratiet vil tage mod svage kvoteflygtninge i år

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener, at kvoteflygtninge med særligt behov for behandling skal kunne komme til Danmark. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En socialdemokratisk regering vil tage imod behandlingskrævende kvoteflygtninge i 2019. DF er modstander.

Hvis det er en socialdemokrat, der har titlen som udlændingeminister efter valget, skal Danmark allerede i år modtage en lille gruppe af særligt svage kvoteflygtninge.

Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) til Politiken lørdag.

- Det mener vi godt, at vi kan starte op med i år. Vi har hele tiden sagt, at dem, der er behandlingskrævende, har vi en helt særlig forpligtelse til at tage imod, siger han til Politiken.

Tesfaye henviser til en særlig gruppe af FN's kvoteflygtninge - kaldet twenty or more-gruppe - som Socialdemokratiet også sidste år opfordrede regeringen til at lukke op for.

Gruppen inkluderer eksempelvis mennesker med handicap og har traditionelt omfattet omkring 30 flygtninge om året.

Danmark har ikke modtaget kvoteflygtninge siden 2016. Dengang blev beslutningen overdraget til den til enhver tid siddende minister, der år for år skal afgøre, hvorvidt der skal kvoteflygtninge til landet eller ej.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har endnu ikke besluttet, om Danmark vil tage imod kvoteflygtninge i 2019. Det gælder også den svageste gruppe, oplyser hun til Politiken.

De seneste dage har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog åbnet for, at det snart kan blive aktuelt igen.

- Om det er i 2019 eller 2020, det ved jeg ikke. Men det er meget nært forestående, siger han til Politiken.

Han begrunder beslutningen med de nuværende asyltal, der er de laveste i en årrække.

Ud over den særlige gruppe vil Socialdemokratiet formentlig også snart åbne for flere kvoteflygtninge generelt.

Mattias Tesfaye ser for sig, at Danmark kan tage i omegnen af 500 flygtninge om året, som det tidligere har været tilfældet.

Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen imod Socialdemokratiets planer.

- Det er en ualmindelig uheldig udmelding fra Socialdemokratiet, som virkelig er bekymrende.

- Tiden er slet ikke ind til at tage kvoteflygtninge. Vi har massive integrationsproblemer, og vi vil langt hellere fokusere på at få gang i hjemsendelserne, siger han.

De Radikale kalder det omvendt et lille skridt i den rigtige retning, men mener, at Danmark allerede nu burde tage 500 kvoteflygtninge årligt.

- Hvis vi vil have andre lande til at tage et ansvar for flygtninge og løfte en opgave, skal vi også selv byde ind, siger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen.

  • PLUS Flertal vil hjemsende frem for integrere
    Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener, at kvoteflygtninge med særligt behov for behandling skal kunne komme til Danmark. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd