Annonce
Politik

Statsministeren inviterer Ellemann-Jensen til forsoning

Venstres Jakob Ellemann-Jensen stiller spørgsmål til statsministerens spørgetime på Christiansborg, tirsdag den 25. februar 2020. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Venstres formand og statsminister Mette Frederiksen (S) mødes torsdag aften for at genoprette tillid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har inviteret Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til forsoningsmøde i Statsministeriet torsdag aften.

Det gør statsministeren, efter at Jakob Ellemann-Jensen har krævet et møde for at genoprette tilliden.

- Jeg har opfordret til at indkalde til mødet for at finde en måde at komme ind i forhandlingsrummet igen. Det er det, der er brug for.

- Derfor er jeg selvfølgelig spændt på at høre, hvad regeringen har tænkt sig at byde ind med for at vise forhandlingsvilje, siger Jakob Ellemann-Jensen, da han ankommer til mødet torsdag aften.

V-formanden er til mødet sammen med partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen, politisk ordfører Sophie Løhde og kommunalordfører Anni Matthiesen.

Tillidsbruddet kom, efter at en mail om planlagte angreb på Venstre midt under forhandlinger om en udligningsreform blev bragt i Jyllands-Posten.

- Det er vigtigt for balancen i Danmark, at vi får en reform af den kommunale udligning. Regeringen har en opgave med at genopbygge tilliden, så forhandlingerne kan genoptages.

- Derfor appellerer jeg til Statsministeren om at indkalde Venstre til et møde i Statsministeriet snarest, skrev Jakob Ellemann-Jensen på det sociale medie Twitter tirsdag.

Mailen, som ved en fejl blev sendt til en journalist på Jyllands-Posten, blev sendt, sideløbende med at regeringen forhandler med Folketingets partier, herunder Venstre, om en kommunal udligningsreform. Den skal fordele omkring 18,5 milliarder kroner mellem landets 98 kommuner.

Det fik Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, til at sige, at Socialdemokratiet kører et "fordækt dobbeltspil".

Venstre forlod samtidigt forhandlingerne, og tirsdag efter spørgetimen i Folketinget sagde Jakob Ellemann-Jensen:

- Jeg anfægter jo ikke, at vores partier skal angribe hinanden og udfordre hinandens politik. Vi skal også gøre det på en hård måde, for ellers skulle man have lavet noget andet.

- Men forudsætningen, for at vi kan lave en aftale til gavn for danskerne, er et fortroligt rum, når man går ind i et forhandlingsrum.

- Hvis man er i tvivl, om det eksisterer, så kan vi jo ikke forhandle om noget som helst, siger han.

Under spørgetimen beklagede Mette Frederiksen mailen, dens ånd og dens indhold.

- Det er en e-mail, som jeg gerne vil have lov til at beklage. Jeg vil gerne understrege, at det altid er regeringens opgave at sørge for et godt forhandlingsklima, og det kan sådan en e-mail ikke siges at gøre. Så det beklager jeg, sagde hun.

  • Møde i salen med statsministerens spørgetime
    Venstres Jakob Ellemann-Jensen stiller spørgsmål til statsministerens spørgetime på Christiansborg, tirsdag den 25. februar 2020. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget