Annonce
Politik

Statsrevisorer: Stigende forskel i kvalitet på sygehuse

Nogle patientgrupper får ifølge nye registersammenkørsler fra Rigsrevisionen bedre behandling end andre på sygehusene. Det skal der laves om på, mener Statsrevisorerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er stigende forskel i behandlingskvaliteten på sygehusene alt efter patienternes baggrund, viser analyse.

Ifølge sundhedsloven skal der være let og lige adgang for patienter til behandling af høj kvalitet på sygehusene over hele landet. Men det er i stigende grad ikke tilfældet.

Det konkluderer Statsrevisorerne på baggrund af en registeranalyse foretaget af Rigsrevisionen.

Den viser, at en stor del af forklaringen på forskellene i behandlingen findes uden for sygehusene.

Det betyder nemlig en del for behandlingen, hvor gammel man er, hvilken uddannelse man har, og om man eksempelvis er i job.

Men når man renser for disse faktorer, er der stadig ulighed tilbage, forklarer Klaus Frandsen, næstformand for statsrevisorerne og udpeget af De Radikale.

- Nogle socialt dårligere stillede grupper ender med at få en dårligere behandling end andre.

- Det skyldes blandt andet, at de er mindre proaktive, og måske er dårligere til at følge de anvisninger, der bliver givet.

- Det skal man være opmærksom på i måden, man tilrettelægger et behandlingsforløb på, og det har vi bedt Sundhedsministeriet gøre til et fokusområde, siger han.

Statsrevisorerne bemærker, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet har udviklet sig negativt både på landsplan og i regionerne fra 63,5 procent til 57,5 procent i perioden 2015 til 2017.

Den kritik er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karen Friis Bach (R), ikke enig i.

- Der skal selvfølgelig ikke være nogen, der får en dårligere behandling end andre. Vi ved godt, at der er forskel på folks baggrund, derfor arbejder vi på at differentiere og tilpasse hver behandling til den enkelte person, siger hun.

Karen Friis Bach mener ikke, at det giver mening at sammenligne alle behandlinger, da patienterne kræver noget vidt forskelligt.

- Vi skal passe på med at standardisere alt. En person på 90 år skal ikke have samme behandling som en på 40 - selv om de begge for eksempel har nyresvigt, siger Karen Friis Bach.

Oplysningerne fra statsrevisorerne kommer, kort efter at regeringen har fremlagt sit sundhedsudspil, hvor regionerne foreslås nedlagt.

En af regeringens begrundelser er netop, at der er stor forskel i behandlingen alt efter patienternes baggrund.

Den nye registeranalyse fra Rigsrevisionen viser, at der er "betydelige ikkebegrundede kvalitetsforskelle i behandlingen af forskellige patientgrupper, og at en betydelig andel patienter ikke fuldt ud modtager den anbefalede behandling".

- Dette kan have betydning for patienternes risiko for genindlæggelse og død, hedder det.

Statsrevisorerne konkluderer, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i højere grad kunne have søgt viden om forskellene i behandlingskvaliteten på sygehusene.

- Den her metode er ny, og derfor er vores kritik heller ikke så alvorlig, som den kunne have været. Men vi opfordrer ministeriet til at tage den til sig og de resultater, der er kommet frem, siger Klaus Frandsen.

Konklusionerne i rapporten har fået Enhedslisten til at kalde sundhedsministeren i samråd for at få svar på, hvorfor social ulighed inden for sundhed ikke er et tema i regeringens sundhedsreform.

  • Aarhus Universitetshospital
    Nogle patientgrupper får ifølge nye registersammenkørsler fra Rigsrevisionen bedre behandling end andre på sygehusene. Det skal der laves om på, mener Statsrevisorerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Politik

Aftale indgået: Nu fjernes de fra egne erstatningssager

Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken