Annonce
Politik

Støtteparti ser gerne regeringen holde lidt igen med lempelser

Kirsten Normann Andersen (SF) så gerne, at regeringen ventede et par uger med at løfte alle restriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SF's sundhedsordfører er bekymret for, at et højt smittetal vil udfordre plejehjem og daginstitutioner.

Det høje antal smittede gør det svært at få vagtplanerne til at gå op i blandt andet hjemmeplejen og i daginstitutioner.

Og med udsigten til at alle coronarestriktioner bliver ophævet mandag, er SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, bekymret for, at det problem bliver endnu større.

- Når vi lemper alle restriktionerne på en gang - for eksempel fjerner mundbindskravet i dagligvarebutikker eller fjerner testkravet, inden man deltager i store arrangementer - så er der bare en risiko for, at smitten stiger endnu mere, siger Kirsten Normann Andersen.

Epidemikommissionen har netop indstillet til regeringen, at kategoriseringen af corona som en samfundskritisk sygdom ikke bliver videreført, når den udløber 5. februar.

Samtidig indstiller kommissionen, at alle restriktioner løftes fra 31. januar.

I et brev til Epidemiudvalget skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at corona allerede fra 1. februar ikke længere skal være betegnet som samfundskritisk.

Kirsten Normann Andersen ser dog gerne, at regeringen ventede et par uger, til smittekurven knækker.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) vil lempelserne formentligt få smitten til at stige. Smittetallene vil først falde lidt længere inde i februar, vurderer SSI.

Herefter vil immunitet i befolkningen og sæsoneffekten i løbet af marts bidrage til, at smitten vil falde.

Kirsten Normann erkender, at der kan være gode argumenter for at "hive plasteret af", så der hurtigt opnås immunitet blandt befolkningen.

- Men i en periode vil der være rigtig mange syge medarbejdere rundt omkring i virksomheder, i ældreplejen, i sundhedssektoren, i daginstitutioner og på skoler, siger hun.

- Det vil betyde, at det vil være svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Enhedslisten har under hele epidemien holdt fast i, at man bør operere ud fra et princip om forsigtighed.

Men sundhedsordfører Peder Hvelplund mener, at det er rigtig at løfte restriktionerne, når det er Epidemikommissionen indstilling. Epidemiloven skal ikke være aktiveret længere end højest nødvendigt.

- Vi skal sikre, at de ret vidtgående redskaber, der ligger i en epidemiloven, kun bliver brugt, når der er vitale samfundsmæssige interesser på spil, siger Peder Hvelplund.

- Og det betyder naturligvis også, at så kommer restriktionerne til at bortfalde. Men det er klart, at vi skal have et øget fokus på, hvordan smitten kommer til at udvikle sig her den næste tid.

På trods af SF's skepsis tegner der sig et tydeligt politisk flertal for at fjerne restriktionerne.

Men som udgangspunkt behøver regeringen faktisk ikke politisk opbakning til at fjerne restriktioner.

Ifølge epidemiloven er det nemlig ikke nødvendigt at forelægge lempelser og ophævelser af restriktioner for Epidemiudvalget.

  • ... Bent samråd om bemanding i det danske sundhedsvæsen
    Kirsten Normann Andersen (SF) så gerne, at regeringen ventede et par uger med at løfte alle restriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen