Annonce
Politik

Støttepartier presser Wammen: Kræver flere penge til klimaet

Finansminister Nicolai Wammen (S) er i gang med finanslovsforhandlingerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der skal flere penge på bordet, når det gælder det grønne område, mener De Radikale, SF og Enhedslisten.

Flyskat, udtagning af landbrugsjord, mere skov, bedre forhold for elbiler og en langt billigere kollektiv transport.

Kravene på det grønne område er mange fra S-regeringens tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten.

Trioen var mandag til forhandlinger om næste års finanslov hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Og fælles for støttepartierne var et klart budskab til Wammen: Der skal afsættes flere penge til grønne prioriteringer, end det regeringen har spillet ud med.

Wammen fastholder efter mandagens forhandlinger, at regeringen har prioriteret klimaet højt.

- Regeringen har lagt et meget ambitiøst forslag på bordet. Også når det gælder det grønne.

- Mere end to milliarder kroner ekstra vil vi sætte af, og så har jeg haft besøg af nogle partier, der gerne vil sende endnu flere penge ind på den grønne indsats. Der må vi prøve at se, hvad vi kan blive enige om.

- Men man skal bare lige huske, at som finansminister har jeg ikke bare et pengetræ, som jeg bare kan ryste. Det er også vigtigt for mig, at vi ud over at styrke den grønne indsats investerer i vores velfærdssamfund, siger Wammen.

Regeringen har afsat 2,1 milliarder kroner til grøn omstilling og 2,1 milliarder kroner til en forhandlingsreserve, som dog skal dække meget andet end klimaet.

Mandagens forhandlinger var de første udelukkende med støttepartierne, som forventes at være med i finanslovsaftalen. Det grønne område var på dagsordenen mandag, og trods kritikken er Wammen fortsat optimist.

- Jeg har sagt, at vi spiller ud med initiativer for 2,1 milliarder på det grønne i vores finanslovsforslag.

- Derudover er der andre to milliarder, man kan forhandle om, blandt andet til det grønne, siger Wammen og henviser til, at der næste år også kommer en klimalov og en klimahandlingsplan.

- Så finansloven er en del af det, vi gør på det grønne område, og jeg tror på, at vi i fællesskab kan lave nogle rigtig gode løsninger, siger han.

Senere på ugen skal parterne drøfte uddannelse og velfærd, oplyser Wammen.

  • Finansminister Nicolai Wammen (S) holder i dag forhandlingsmøder om finansloven for 2020.
    Finansminister Nicolai Wammen (S) er i gang med finanslovsforhandlingerne. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet