Annonce
Politik

Store kvaler udskyder politiforlig med et år

De store forhandlinger om et kommende, 4-årigt politiforlig er udskudt med et år. Det oplyser justitsministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er så store udfordringer for politi og kriminalforsorg, at justitsministeren udskyder tunge forhandlinger.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) udskyder forhandlingerne om et nyt fireårigt politiforlig med et år grundet store udfordringer. Det oplyser Justitsministeriet.

Der skulle have været forhandlet nyt politiforlig i efteråret for at komme frem til en fireårig politisk aftale, der skulle løbe fra 2020. Men det er nu udskudt, så forhandlingerne skal ske i efteråret 2020 og aftalen løbe fra 2021.

- Vi har et politi og en anklagemyndighed, som er meget pressede, og som mangler ressourcer og har masser af overarbejde. Hvis vi skal have løst de problemer, er vi nødt til at tænke os godt om, siger justitsminister Nick Hækkerup til DR i et interview.

- Det handler både om, at de skal have flere ressourcer, men også om at se om der er nogle ting, vi kan gøre bedre, så politifolkene kommer tættere på borgerne.

Ministeren har tidligere sagt, at man vil lave en aftale kortsigtet for 2020, der giver 150 flere betjente. Samtidig skal der afsættes 130 millioner kroner til, at betjente kan få udbetalt overarbejde i stedet for at holde fri.

Det skal være med til at fjerne en del af store overarbejdspukkel politiet har, udløst af blandt andet valgkamp og nye opgaver.

- Hvis en halv million overarbejdstimer skulle afspadseres, svarer det i runde tal til, at samtlige betjente i Fyns Politi skulle sendes hjem i et halvt år. Det er uholdbart, sagde ministeren torsdag til BT.

Nick Hækkerup har tidligere sagt, at det er regeringens aspiration at bruge 1,2 milliarder kroner ekstra på politiet i 2020 fra finansloven.

Ifølge Claus Oxfeldt, der er formand for betjentene i Politiforbundet, er dansk politi "i krise".

- Vi skal lave en langsigtet plan, der rækker ti år frem, og i løbet af den periode skal politistyrken gerne udvides med 3.000 mand.

- Det her viser, at man tager det seriøst, og at man ikke træffer hurtige, nemme beslutninger, for det skal bare være i orden på den lange bane, siger han til DR.

  • Rasmus Paludan demonstration - Arbejdernes internationale kampdag markeres i Fælledparken i København
    De store forhandlinger om et kommende, 4-årigt politiforlig er udskudt med et år. Det oplyser justitsministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland