Storstilet S-pensionsplan kan strande på datamangel

Det er nok de færreste, der har gemt deres lønsedler fra 1980. Og heller ikke de offentlige registre rummer umiddelbart oplysninger om, hvornår hver enkelt borger har indledt arbejdslivet.

Det kan gøre det vanskeligt for Socialdemokratiet i praksis at gennemføre partiets forslag om, at man skal kunne gå tidligere på pension, hvis man har arbejdet i over 40 år.

Der findes nemlig ikke tilgængelige oplysninger om, hvornår folk trådte ind på arbejdsmarkedet så langt tilbage. Det fandt den daværende regering ud af, da den tilbage i 2011 overvejede en lignende model.

Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V).

- Man kom frem til, at det først ville kunne indføres i 2040, siger Kristian Jensen.

- Hvis man skal gå på pension, efter hvornår man startede på arbejdsmarkedet, skal man have en objektiv viden om, hvornår man startede. Den er ikke til stede i øjeblikket.

- Det blev vurderet tilbage i 2011. Og det gælder stadigvæk den dag i dag. Derfor er selve motoren i det her, noget vi ikke kan gennemføre med de data, vi kender i dag.

Ritzau har talt med andre kilder med indsigt i emnet, der bekræfter manglen på data om, hvornår folk er begyndt i deres job. Siden 2007 har arbejdsgivere skullet indberette til indkomstregistret e-indkomst.

Men når Socialdemokratiet vil hjælpe folk, der skal på pension allerede næste år, og som har været på arbejdsmarkedet i mindst 40 år, er det data tilbage til mindst 1980, der er brug for.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er godt klar over, at manglen på data kan vise sig at blive en forhindring.

- Det bliver et kæmpe problem, sagde hun, da hun præsenterede forslaget på et pressemøde tirsdag.

- Vi lever i et gennemdigitaliseret samfund i dag. Men når vi går 40-45 år tilbage, er vilkårene nogle helt andre.

- Vi skal sammen med arbejdsmarkedets parter og ATP se, hvordan vi får så godt datamateriale som muligt.

Hun afviste klart, at medlemskab af a-kasse ville blive et dokumentationskrav.