Annonce
Politik

Studerende: Bedre rammer kan få udlændinge til at blive

Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost mener, at det er forkert at skære ned på antallet af udenlandske studerende. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis flere udenlandske studerende skal blive i Danmark, kræver det mindre rigide regler, mener studerende.

Det er helt forkert at skære ned på antallet af internationale studerende i Danmark.

De giver en økonomisk gevinst til statskassen og skaber værdi på uddannelserne.

Sådan lyder det fra De Studerendes Fællesråd, der i stedet mener, at man skal se på, hvordan man kan få flere til at blive efter endt uddannelse.

- Det er en katastrofal beslutning, fordi de internationale studerende bidrager til vores uddannelser, studiemiljøer og til samfundet, hvor de samlet set tjener sig hjem i gennemsnit, siger forkvinde Sana Mahin Doost.

Ifølge Information må flere populære uddannelser lukke på en række universiteter.

Baggrunden for at skære på uddannelserne er, at SU-forligskredsen efter pres fra Dansk Folkeparti i 2013 fik indsat et loft over, hvor meget SU der kan gå til udenlandske studerende.

Samtidig viser en analyse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet, at kun omkring hver tredje internationale studerende arbejder i Danmark to år efter endt uddannelse.

Derfor fik universiteterne efter sommerferien besked på at reducere antallet af internationale studerende med cirka 1000 fra næste år.

Sana Mahin Doost kalder beslutningen forkert og peger på, at de internationale studerende i gennemsnit bidrager med 100.000-350.000 kroner til statskassen. Det viser en analyse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

- Man løser ikke problemet ved at skære pladser. Det er den forkerte vej rundt, og det virker til at være symbolpolitik, hvor man ikke vil have, at folk kommer hertil, siger hun.

Hun peger på, at man kan forlænge tiden for, at studerende uden for EU skal finde et job, inden de mister deres opholdstilladelse. Den er i dag på seks måneder, efter at de er færdige med uddannelsen.

Samtidig foreslår hun at sænke beløbsgrænsen for studerende fra lande uden for EU, der studerer og færdiggør deres uddannelse i Danmark. Grænsen er i dag på knap 420.000 kroner om året.

Hos Ingeniørforeningen (IDA) mener man også, at fokus bør være på at få flere internationale studerende til at blive i Danmark.

Prognoser viser, at der i 2025 vil mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

- De udenlandske studerende spiller en nøglerolle i bestræbelserne på at få bugt med manglen på vidensarbejdere, siger Sara Grex, der er formand for Ingeniørforeningens Uddannelses- og forskningsudvalg.

  • Formand for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin.
    Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost mener, at det er forkert at skære ned på antallet af udenlandske studerende. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem