Annonce
Politik

Sundhedsminister Magnus Heunicke er smittet med corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er i selvisolation efter at være blevet konstateret smittet med corona. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er i selvisolation i Bruxelles efter at være testet positiv for corona.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har til opgave at holde coronasmitten nede. Men nu er han selv blevet ramt.

Tirsdag er Heunicke nemlig testet positiv for covid-19 under et besøg i Bruxelles. Han er nu i selvisolation på et hotel i Bruxelles.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Mens mange virksomheder af egen drift har aflyst deres julefrokoster, holder både Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen fast i at afholde julefrokost trods høje smittetal.

Fredag deltog sundhedsministeren i en julefrokost i Sundhedsministeriet. Her er der på nuværende tidspunkt konstateret ét yderligere smittetilfælde.

Ifølge Sundhedsministeriet er det dog uvist, hvornår Heunicke er blevet smittet. Ministeriet peger på, at Heunicke også har kørt "med både metro og S-tog i København".

Ifølge Sundhedsministeriet har Magnus Heunicke det godt efter omstændighederne. Han har dog milde symptomer i form af ondt i halsen.

- Sundhedsministeren varetager fortsat sit arbejde i videst muligt omfang fra sit hotelværelse i Bruxelles, skriver ministeriet.

Ministeren bekræfter også selv sin positive test på Facebook.

- Jeg ved ikke præcis, hvor jeg er smittet. Men jeg er i gang med at kontakte dem, der kan være mine nære kontakter de sidste dage, skriver han.

Der er iværksat smitteopsporing af alle sundhedsministerens nære kontakter. Det sker efter både danske og belgiske sundhedsmyndigheders retningslinjer.

Sundhedsministeriet oplyser dog ikke, om det også omfatter eksempelvis andre ministre i regeringen.

På Facebook skriver Heunicke, at han håber, at coronavaccinen er med til at sikre ham et mildere sygdomsforløb.

- Pas godt på jer selv hjemme i Danmark. Jeg glæder mig til, at det her er overstået, og jeg får grønt lys til at komme hjem til min familie.

Ministeriets julefrokost fredag 3. december foregik på to forskellige lokationer, lyder det.

Heunicke deltog i den julefrokost, der blev afholdt i selve Sundhedsministeriet i Holbergsgade.

- Alle medarbejdere, der er nære kontakter, er derfor blevet opfordret til at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer om at lade sig teste på fjerde- og sjettedagen, skriver ministeriet.

Ifølge ministeriet blev arrangementet "afholdt i tråd med Sundhedsstyrelsens gældende råd og anbefalinger".

Der var indkøbt antigenselvtest til alle deltagere. Den kunne dermed tages inden julefrokosten.

- Der er i øvrigt indført krav om gyldigt coronapas ved fysisk fremmøde i Sundhedsministeriet, lyder det.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har tidligere oplyst, at styrelsen vil holde deres julefrokost 17. december.

Brostrøm understregede dog samtidig, at Sundhedsstyrelsens julefrokost ikke bliver langvarig. Den vil desuden overholde styrelsens egne anbefalinger, sagde han.

Pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet
  • Heunicke smittet med corona
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er i selvisolation efter at være blevet konstateret smittet med corona. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene