cookie-og-privatlivspolitik
Indtil nu har Sundhedsstyrelsen ikke anbefalet stofmundbind, som man ellers bruger flittigt i andre lande. Nogle borgere i Danmark har dog allerede taget dem til sig. (Arkivfoto)
Indtil nu har Sundhedsstyrelsen ikke anbefalet stofmundbind, som man ellers bruger flittigt i andre lande. Nogle borgere i Danmark har dog allerede taget dem til sig. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politik

Sundhedsstyrelsen: Stofmundbind er bedre end ingenting

Sundhedsstyrelsen har indtil nu ikke anbefalet stofmundbind. Men det er bedre end ingenting, siger den.




07. august 2020 kl. 15:52 Af Ritzau

Annonce

Stofmundbind af den rigtige type er bedre end slet ikke at bruge mundbind, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Indtil nu har Sundhedsstyrelsen udtrykkeligt ikke anbefalet stofmundbind.

Den justerede anbefaling kommer, efter at Sundheds- og Ældreministeriet har meldt ud, at det fremover vil være påkrævet at bære mundbind, når man rejser med offentlig transport i Aarhus Kommune.

Sundhedsstyrelsen erkender, at mundbind kan blive en dyr udgift for borgere, der benytter offentlig transport ofte.

Sundhedsstyrelsen fastholder, at CE-mærkede engangsmundbind stadig er at foretrække.

Overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg udtaler dog i pressemeddelelsen, at "et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede".

Fra den 31. juli anbefalede Sundhedsstyrelsen, at borgere, der rejste med offentlig transport i myldretid, bar mundbind, hvis det ikke var muligt at holde afstandskravet på én meter.

- Der er stadig mange, som ikke følger anbefalingerne, står der i pressemeddelelsen.

I mange andre lande anbefaler myndighederne, at borgerne bruger mundbind, når de bevæger sig i offentligheden - også selv om der er tale om hjemmelavede stofmundbind.

I USA og Storbritannien har myndighederne tilmed udgivet manualer til, hvordan borgere kan lave deres egne mundbind ud af gamle tekstiler som for eksempel en gammel t-shirt.

Indtil fredag eftermiddag lød Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende mundbind således:

- Brug kun engangsmundbind og helst et med elastikker til ørerne. Mundbindet bør være af medicinsk eller kirurgisk kvalitet. Det vil sige, at det er fabriksfremstillet og CE-godkendt. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at bruge mundbind, der er lavet af stof eller hjemmelavede mundbind.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

Annonce