Minister minder om, at beslutning om at tage et dansk statsborgerskab vil kunne indbringes for en domstol.
Det bør være Folketinget - og ikke udlændinge- og integrationsministeren - som skal fratage et statsborgerskab, mener flere partier. Men den idé er ministeren ikke "vild med".
- Jeg vil gerne, at vi holder fast i de principper, vores samfund bygger på. Jeg vil gerne, at det er Folketinget, der vedtager lovgivningen, og så er det så regeringen, det vil sige ministrene, der står til ansvar, siger han.
Med et lovforslag vil regeringen lade det være op til ministeren at afgøre, om personer med dobbelt statsborgerskab skal have frataget det danske.
En umage gruppe af partier i Folketinget bestående af Dansk Folkeparti, SF og De Radikale mener ifølge Politiken, at der bør være et flertal inde over.
Chefjurist i Amnesty, Claus Juul, siger til samme avis, at det skaber et kæmpestort retssikkerhedsmæssigt problem, hvis det ikke længere skal være domstolene, som træffer beslutningen om at fratage dansk statsborgerskab.
Han mener heller ikke, at Folketinget bør kunne tage beslutningen, da der ifølge ham er risiko for politiseren.
Mattias Tesfaye er selvsagt ikke enig i kritikken, og han pointerer desuden, at en ministers beslutning om at fratage et statsborgerskab inden for fire uger skal kunne indbringes for en domstol.
- Hvis man er utilfreds med afgørelsen, så kan man gå til domstolene. Det er det, man kalder tredelingen af magten, og det synes jeg, at man skal holde fast i, siger han.
Spørgsmål: Hvorfor skal det være i den rækkefølge? Fra partier lyder det, at det er en meget indgribende beslutning, og at der bør være en domstol inde over.
- Netop fordi det er en indgribende beslutning, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi holder fast i vores principper, siger Mattias Tesfaye.
- De går på, at myndighederne træffer afgørelser inden for de almindelige regler, vi har for forvaltning. Det gælder for tusindvis af afgørelser, som bliver truffet hver dag.