Annonce
Politik

Tesfaye ser på kritik: Risikerer at gøre IS-krigerbørn statsløse

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil efter kritik se nærmere på lovudkast, som omhandler fremmedkrigeres børn. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tilslutter fremmedkrigere sig IS og stifter familie, så er det ikke en dansk familie, mener minister.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil se nærmere på et lovudkast, som omhandler fremmedkrigeres børn. Det siger han, efter at en række høringssvar har været stærkt kritiske over for lovudkastet.

Kort fortalt handler det om, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skal blive danske statsborgere.

- Folk, der tilslutter sig Islamisk Stat, har vendt Danmark ryggen. Hvis de stifter familie, er det ikke en dansk familie, siger Tesfaye.

- Derfor har vi sendt dette lovforslag i høring. I går modtog jeg en række bekymrede høringssvar. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg også er bekymret over, at børn kan risikere at ende i konfliktzoner uden forældre og uden statsborgerskab.

- Derfor går jeg med overvejelser om, hvordan vi sikrer, at børn ikke ender i den situation. Det vil blive afspejlet, når vi fremlægger det endelige lovforslag, siger ministeren.

Lovudkastet udspringer af en aftale, som den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti indgik før valget.

I sit høringssvar anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at forslaget ikke fremlægges for Folketinget, da det kan føre til statsløse børn i strid med internationale konventioner.

I høringssvarene påpeges det yderligere, at man risikerer at straffe uskyldige børn hårdere end forældrene, der har begået eventuelle ugerninger, fordi man i nogle tilfælde ikke kan fratage forældrene deres statsborgerskab,

Tesfaye vil dog ikke udstikke garantier for, at børn ikke blive gjort statsløse.

- Jeg kommer ikke med garantier. Vi har hele tiden sagt, at vi fremsætter lovforslaget til december. Men jeg er også bekymret for, at børn kan vokse op uden forældre og statsborgerskab i et konfliktområde. Det skal ikke være Folketinget, der bringer dem i den situation, siger han.

Den militante bevægelse Islamisk Stat er næsten nedkæmpet, og strømmen af fremmedkrigere til Irak og Syrien er stoppet. Ministeren erkender, at lovforslaget ikke vil omfatte ret mange, men vil ikke lovgive med tilbagevirkende kraft af princip.

- Det er jo ikke uendelig store mængder mennesker, der kommer til at omfatte, men jeg har det sådan, at når det gælder det danske samfunds sikkerhed, skal vi passe på med at bagatellisere udfordringen, siger Tesfaye.

  • PLUS Regeringen vil hindre børns statsborgerskab
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil efter kritik se nærmere på lovudkast, som omhandler fremmedkrigeres børn. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret