cookie-og-privatlivspolitik
Tidligere formand Helle Thorning-Schmidt under sin tale ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter lørdag. Her talte Thorning både om formandsskifte i Socialdemokratiet og om brexit, som hun følger "på første parket" i London, hvor hun i dag bor.
Tidligere formand Helle Thorning-Schmidt under sin tale ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter lørdag. Her talte Thorning både om formandsskifte i Socialdemokratiet og om brexit, som hun følger "på første parket" i London, hvor hun i dag bor.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Politik

Thorning: Fredeligt formandsskifte bidrog til S-valgsejr

I modsætning til Venstre formåede Socialdemokratiet at lave et fredeligt formandsskifte, siger Thorning.




14. september 2019 kl. 16:38 Af Ritzau

Annonce

Venstre har de seneste uger været igennem et dramatisk opgør om posterne som formand og næstformand i partiet.

Bitre opgør mellem Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen på den ene side og Kristian Jensen på den anden side kulminerede i slutningen af august med Lars Løkke Rasmussens farvel som formand.

Hos Socialdemokraterne foregik formandsskiftet i 2015 fredeligt efter valgnederlaget. Og det bidrog til, at Mette Frederiksen kunne genvinde regeringsmagten ved valget i juni.

Det mener Helle Thorning-Schmidt, som lørdag holdt gæstetale på Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Med henvisning til opgøret i Venstre, siger Thorning:

- Det viser, at vi skal være stolte over det formandsskifte, som vi gennemførte for fire år siden. Væk var de fløjkrige, som har martret os tidligere.

- Ved valget stemte hver fjerde vælger på os. Vi havde en formandskandidat, som var fuldstændig klar. Og som partiet var fuldstændig klar til at bakke op om. Det var forskellen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Helt fredeligt har det dog ikke været mellem Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. Før valget i 2015 vakte Mette Frederiksen opsigt med interview, der blev udlagt som en udfordring af den daværende formand Helle Thorning-Schmidts lederskab.

Og siden formandsskiftet er Helle Thorning-Schmidt og hendes regering blevet et symbol på, hvad Socialdemokraterne ikke skal være under Mette Frederiksen.

På sidste års kongres sagde Mette Frederiksen blandt andet:

- Er vi blevet mere klassiske socialdemokrater, når det kommer til fordelingspolitik? Svaret er ja.

- Og kan I huske det sidste regeringsgrundlag? Der var en enkelt formulering, som mange syntes var lidt mærkelig for en socialdemokratisk ledet regering. Det her med, at vi ville videreføre den borgerlige regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

- Kære kongres. Lad os være enige om, at den formulering ikke kommer med igen, sagde Mette Frederiksen sidste år.

Efter valgnederlaget i 2015 blev Helle Thorning-Schmidt direktør for det internationale Red Barnet i London. Det job har nu forladt for at indlede en bestyrelseskarriere.

Den tidligere statsminister har sagt ja til at blive indstillet til Vestas' bestyrelse.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

AF: JOHN WENNERWALD

Eget vikarbureau 06. oktober 2019 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

EU og det besværlige demokrati. 02. oktober 2019 kl. 15.47

Annonce