Annonce
Politik

Thulesen: Syrere skal ikke have familiesammenføring

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forhandler igen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om udlændingepolitikken i forbindelse med forhandlinger om finanslov og skat. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Løkke åbner for, at 4200 syrere skal sendes hjem. Deres familiesammenføring skal stoppes, mener DF.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ros fra Dansk Folkeparti for selv at sætte sig i spidsen for et "paradigmeskift" i udlændingepolitikken.

Men det er ikke nok at se på hjemsendelser af midlertidigt beskyttede flygtninge.

Den særlige gruppe, som ifølge Løkke består af 4200 syrere, skal også afskæres fra familiesammenføring i Danmark.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter partiets gruppemøde på Christiansborg torsdag.

Dermed lægger Thulesen op til et grundlæggende opgør med den måde, Danmark i dag hjælper flygtninge på:

- Det er vigtigt for os at få taget fat om kravet på familiesammenføring, som denne gruppe har efter tre år.

- For det er klart, at hvis man står over for snarligt at kunne vende hjem til eksempelvis Aleppo i Syrien, så er det der, man skal familiesammenføres.

- Det er der, man skal have hjælp til at genopføre sin bolig og få sin fremtid. Ikke ved at få familiesammenføring i Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.

Flygtninge fra Syrien har fået midlertidig beskyttelse i Danmark efter den særlige paragraf 7, stykke 3. Den giver først ret til familiesammenføring efter tre år. Det er den periode, som nu er ved at være gået.

En del af syrerne er nemlig kommet til Danmark i 2015. Det var det år, hvor asylsøgere gik på de danske motorveje på vej mod Sverige, mens Danmark fik asylansøgninger fra mere end 21.000 personer.

Dansk Folkeparti er bekymret for, at hvis syrerne først får deres familie til Danmark, så vil det blive endnu sværere at sende dem hjem. Derfor vil partiet afskære familiesammenføringerne som del af en aftale.

Det vil i givet fald være en juridisk vurdering, om Danmark igen kan udskyde familiesammenføringerne. Danmark har dog lige vundet en sag, som en syrer havde anlagt i protest over at skulle vente tre år på familiesammenføring.

Hvis Kristian Thulesen Dahl får sit krav igennem, vil det sende et meget kraftigt signal til asylansøgere om, at deres ophold i Danmark vil være midlertidigt og uden familien.

Netop adgangen til at få familien med bliver nævnt som et af de vigtigste kriterier, når personer søger asyl.

Kristian Thulesen Dahl lægger samtidig op til, at ændringerne på sigt ikke kun skal gælde de midlertidigt beskyttede personer, men alle asylsøgere:

- Regeringen taler om at lave et paradigmeskift for de personer, som er beskyttet efter paragraf 7, stykke 3. Det vil vi ikke afvise.

- Det kan være et brækjern til at få ændret grundlæggende for dem, der får asyl efter paragraf 7 stykke 1 og stykke 2, siger Kristian Thulesen Dahl.

  • Finanslov18 Forhandlinger om udlændingepakken
    Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forhandler igen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om udlændingepolitikken i forbindelse med forhandlinger om finanslov og skat. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum