Annonce
Politik

Tidligere DF-formandskandidat peger nu på Martin Henriksen

Erik Høgh-Sørensen (th.) vil ikke have Morten Messerschmidt (tv.) som ny DF-formand. Han peger på Martin Henriksen. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Erik Høgh-Sørensens mission er, at Morten Messerschmidt ikke bliver DF-formand på søndag.

Erik Høgh-Sørensen peger på Martin Henriksen som ny DF-formand.

Det siger Høgh-Sørensen, der tirsdag valgte at trække sig som formandskandidat, til Ekstra Bladet.

- Jeg er efter samtaler i dag med Martin Henriksen og Merete Dea Larsen nået til den konklusion, at jeg vil stemme på Martin Henriksen ved formandsvalget, siger Høgh-Sørensen til avisen med henvisning til to af de tre formandskandidater.

- Jeg understreger samtidig det vigtige i, at gode DF'ere træffer deres egne valg, uanset hvem de stemmer på.

- Men sådan stemmer jeg altså, og når jeg siger det, er det fordi, mange folk har spurgt. Når jeg stemmer på Martin, er det ud fra en vurdering af hans kompetencer og hans politik, siger Høgh-Sørensen til Ekstra Bladet.

Høgh-Sørensen gjorde det tirsdag ganske klart, at det for ham handler om, at Morten Messerschmidt, der er den tredje kandidat, ikke bliver partiets næste formand.

- Jeg vil ikke dele de stemmer, der måtte gå til enten Merete Dea Larsen eller Martin Henriksen. Alle stemmer bliver koncentreret.

- Jeg tror, at jeg ville have fået ti procent af stemmerne, men de ti procent skal ikke gå væk fra de to, sagde Høgh-Sørensen til Ritzau tirsdag.

Han mener, at Messerschmidt har forsøgt at få ham smidt ud af partiet. Høgh-Sørensen henviser til, at DR Nyheder for nylig kunne fortælle, at Messerschmidt for få måneder siden talte for at ekskludere Høgh-Sørensen fra DF. Det skete i en mailudveksling i partiets hovedbestyrelse.

- Der må jeg bare sige, at det viser Morten Messerschmidts lederegenskaber. Han er ganske ofte politisk genial, men som leder er han gal, sagde Høgh-Sørensen tirsdag.

Messerschmidt er ikke overrasket over Høgh-Sørensens formandsvalg.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis en formandsvalgkamp skal handle om, hvem man er imod.

- Det er mere opløftende, hvis vi siger, hvad vi er for. Jeg har for eksempel fremlagt en plan for, hvordan vi får DF's bagland mere på banen, siger Messerschmidt til Ritzau.

DF vælger ny formand søndag på et ekstraordinært årsmøde i Herning. Her går Kristian Thulesen Dahl af som formand som direkte konsekvens af et skidt kommunalvalg for DF i november.

  • De fire kandidater til DF-formandsposten mødes til debat
    Erik Høgh-Sørensen (th.) vil ikke have Morten Messerschmidt (tv.) som ny DF-formand. Han peger på Martin Henriksen. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem