CO2-udledningen steg i 2018 med fire procent i Danmark, vise foreløbig beregning. Det kan skyldes tørke.
Danmarks udslip af drivhusgasser steg med fire procent i 2018. Det viser en foreløbig indberetning fra Danmark til EU og FN, som Aarhus Universitet har udarbejdet.
Det skriver Politiken.
Stigningen går stik imod regeringens mål og ambitionerne i klimaloven.
Ifølge Aarhus Universitet skyldes den, at der var ekstremt tørt i Danmark i foråret og sommeren 2018. Det betød, at høsten blev en fjerdedel mindre end normalt, og at færre rødder og mindre halm blev pløjet i jorden.
Både rødder og planterester binder CO2 fra luften.
Desuden førte tørken til, at skovene voksede langsommere end andre år, og det kan alt sammen have spillet en rolle, vurderer seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitet, som er ansvarlig for beregningerne.
- Mikroorganismerne i jorden fortsætter med at gnave af planteresterne. Under normale år vil det blive kompenseret af nyt materiale, men når udbyttet er så lavt som i 2018, så kommer der et tab af CO2 til atmosfæren, siger han til Politiken.
Stigningen på fire procent svarer til to millioner ton ud af de 54,5 millioner ton, som Danmark samlet udledte i 2018. Dog er det langtfra kun det varme vejr, som formodes at have stå bag hele det øgede udslip.
Aarhus Universitet har også korrigeret en tidligere regnefejl, som har sat udslippet fra lavtliggende marker - såkaldte lavbundsjorde - 1,6 millioner ton for lavt.
Ifølge Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito, er stigningen på fire procent et meget skidt tegn.
- Det er ikke godt nok. Indberetningen viser med al tydelighed, at vi slet ikke er på rette vej, siger han til avisen.
Ifølge den nye opgørelse mangler Danmark at skære 31 millioner ton af sit udslip inden 2030 for at leve op til de politiske målsætninger, skriver Politiken. Det er ifølge avisen en halv gang mere, end det er lykkedes at komme af med i perioden fra 1990-2018.
Regeringen har et mål om inden 2030 at reducere CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det mål er skrevet ind i klimaloven, som otte ud af Folketingets ti partier står bag.
Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte ikke for loven.