Trods skræmmescenarie blåstemples dansk særaftale med Europol

Trods skræmmescenarier sikrer aftalen mellem Danmark og Europol et ordentligt samarbejde om bekæmpelsen af terror og anden grov kriminalitet.

Det fremgår af en ny evalueringsrapport fra EU-Kommissionen om det europæiske politisamarbejde.

Flere ja-partier advarede ellers om scenariet under afstemningen om retsforbeholdet i december 2015. Dengang sagde vælgerne nej til at omdanne ét af de fire forbehold.

Siden har Rigspolitiet og nu EU-Kommissionen slået fast, at en vigtig del af samarbejdet fungerer godt.

- Udstationeringen af dansktalende nationale eksperter i Europol har vist sig at være en vellykket måde at håndtere disse opgaver på, lyder det i evalueringen fra EU-Kommissionen.

Ja-partierne advarede dengang om, at det ville skade det danske politiets arbejde, hvis Danmark stod uden for det overstatslige samarbejde.

Da vælgerne havde stemt nej, lykkes det efter forhandlinger Danmark at få en særaftale, der lader dansk politi deltage i dele af politisamarbejdet i Europa. Den trådte i kraft i 2017.

Den medfører, at Danmark har fire forbindelsesofficerer udstationeret i Europols hovedkvarter i Haag. De bidrager til udveksling af informationer og efterretninger ved grænseoverskridende kriminalitet.

Ja-partiernes kampagne havde fokus på, at dansk politi ikke ville være lige så effektivt uden medlemskab.

På Socialdemokratiets plakater kunne man læse budskaber som: "Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel. Stem ja" og "Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja".

I dag fastholder justitsminister Nick Hækkerup (S), at aftalen kunne have været bedre.

- En samarbejdsaftale er ikke lige så god som et fuldt medlemskab. Vi har hele tiden været bevidste om, at vi som såkaldt "tredjeland" ikke har de samme rettigheder som medlemsstaterne, og det er i dag et grundvilkår, skriver han i en kommentar.

Han mener, at vælgernes nej i 2015 har betydet operationelle begrænsninger i samarbejdet. For eksempel har Danmark ikke direkte adgang til Europols efterretningsdatabase, men skal gå gennem forbindelsesofficererne.

- Det indebærer en risiko for forsinkelser i politiets arbejde, og det kræver ekstra tid og ressourcer, som vi kunne bruge på andre politiopgaver.

- Oplysninger om for eksempel omrejsende kriminelle og seksualforbrydere, der ellers automatisk kunne have indgået i konkrete efterforskninger, indgår derfor ikke automatisk i de pågældende efterforskninger. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, siger han.

Danmark har mulighed for at få otte officerer, men vurderingen er, at fire er nok.

Ifølge en status fra oktober 2020 er Rigspolitiet ikke bekendt med, at en forsinkelse har haft betydning for konkrete sager.

- Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt set er operativt tilfredsstillende, lød det.

Fremover er der dog en bekymring for, at Danmark står dårligere stillet, idet et nyt it-system udrulles til samtlige medlemslande. Det giver adgang til, at patruljerende betjente kan søge i Europols register på stedet via en mobil enhed.

Det sker, hvis de har en konkret mistanke. Danske betjente skal i stedet kontakte en forbindelsesofficer, der taler dansk.

I december præsenterede EU-Kommissionen sit bud på en opdatering af samarbejdet, hvoraf Danmark ikke kan være fuldt med i visse dele.