Et flertal af landstingspolitikerne i Inatsisartut stemmer torsdag for anlæg af omstridte lufthavne.
Et storstilet lufthavnsprojekt i Grønland er blevet mødt med kritik fra flere sider. Blandt andet mener kritikerne, at projektet er blevet hastet igennem.
Alligevel ventes lufthavnspakken torsdag at blive stemt igennem af landstinget, Inatsisartut - trods virvar og regeringskaos undervejs.
Med projektet skal de nuværende lufthavne i Nuuk og Ilulissat udbygges. Dertil kommer etableringen af en ny lufthavn i Qaqortoq i Sydgrønland.
Både fagkyndige og oppositionen i Grønland har efterlyst større åbenhed om byggeriet, der ventes at koste omkring 3,6 milliarder kroner.
Det er en stor del af bruttonationalproduktet, som i 2016 var knap 15,9 milliarder kroner.
- Der skal ret meget erhvervsudvikling til for at kompensere for det, siger Ulrik Jørgensen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
Bruttonationalproduktet var ifølge foreløbige tal fra 2016 på knap 15,9 milliarder kroner.
Sammen med Kåre Hendriksen, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, har han flere gange påpeget, at der ikke er nogen reelle samfundsøkonomiske analyser af effekterne af byggeriet.
Frygten fra flere politikeres side er, at projektet ikke er rentabelt, og at afdragene på lånene vil være for store for Grønland.
Det er også et spørgsmål om centralisering i det store land ifølge Ulrik Jørgensen. Han peger på, at hovedstaden Nuuk bliver bedre betjent, mens andre dele af landet måske bliver dårligere betjent.
- Det fremmer de privilegerede Nuuk-beboere, skaber ikke erhvervsudvikling, og samtidig er der nogle alternativer, som måske i virkeligheden har et større potentiale, siger han.
Han peger eksempelvis på, at Sydgrønland måske er bedre tjent med, at der bliver anlagt veje i stedet for en lufthavn, som primært gør det lettere at rejse ud af området, der er præget af stor arbejdsløshed og faldende indbyggertal.
Erfaringer fra Færøerne, Island og Norge viser, at etablering af vejnet binder bosteder sammen og understøtter udviklingen, som i den sydlige del af Grønland har potentiale i form af turisme, minedrift, landbrug samt havbaserede erhverv som tang.
På Grønlands Universitet tvivler samfundsforsker Birger Poppel på, at det store anlægsprojekt medfører al den ekstra gang i hjulene, som regeringen håber.
- Da vi i 1990'erne fik en lang række mindre lufthavne langs den grønlandske vestkyst, da var begrundelsen også, at de ville booste erhvervsudviklingen.
- Det er sket i Sisimiut, men ikke de andre steder, siger han.
Også når det kommer til forhåbningerne for turismesektoren, har Birger Poppel sin tvivl om, hvorvidt lufthavnspakkens drømme kan og bør indfris.
Eksempelvis regner grønlænderne med en massiv øgning i turismen til isfjorden ved Ilulissat, når det bliver muligt at flyve direkte til den lille by fra udlandet.
- Man er fuldstændig ureflekteret i forhold til, hvor meget Grønland kan bære. Der skal ikke komme mange tusinder mennesker til et område, før oplevelsen af uberørt natur forsvinder, siger Birger Poppel.
Han henviser til, at Island med en massiv stigning i antallet af turister har set sig nødsaget til at lave begrænsninger på nogle af øens turistattraktioner, fordi naturen lider overlast.