Annonce
Politik

Udenrigspolitik sælger ikke billetter hos vælgerne

Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen diskuterede udenrigs- og sikkerhedspolitik ved et arrangement i Udenrigspolitisk Selskab fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Udenrigs- og sikkerhedspolitik fylder ikke meget i vælgernes hoveder. Det burde de, mener statsministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog fredag aften i en udenrigspolitisk snak med sine forgængere på formandsposten i Venstre, Uffe Ellemann-Jensen og Anders Fogh Rasmussen.

Arrangementet foregik i en fyldt sal uden ret mange ledige stole. Og det på trods af, at udenrigs- og sikkerhedspolitik ellers ikke optager vælgerne ret meget.

I hvert fald har Voxmeter siden nytår spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvilke tre emner, der optager dem mest ved valget.

Kun 0,2 procent har nævnt international politik, mens 1,0 procent valgte forsvars- og sikkerhedspolitik. Og når det gælder EU, var den tilsvarende andel kun 1,9 procent.

Det stemmer dog ikke overens med statsministerens opfattelse af vælgerne.

- Jeg tror ikke, at undersøgelsesresultater er retvisende. Det må have noget at gøre med, hvordan man har spurgt eller bruger ordene på.

- Jeg ved jo for eksempel, at migrationspresset fylder enormt meget, og det er en diskussion, man ikke kan gå i dybden med, hvis ikke også man tager den sikkerheds- og udenrigspolitiske dimension med, siger Løkke.

Tilbage i Uffe Ellemann-Jensens tid som udenrigsminister kunne udenrigspolitiske uenigheder være med til at udløse valg, som det var tilfældet i 1988.

Så stor er uenigheden ikke i dag, men ifølge statsministeren er der alligevel forskelle i udenrigspolitikken.

- Når det gælder Europa-debatten har jeg set en socialdemokratisk formand uopfordret sige, at deltagelse i EU's bankunion kræver en folkeafstemning.

- Hun vil også tage et opgør med den frie bevægelighed i det indre marked, og så har Socialdemokratiet sagt, at de fire forbehold er fundamentet for deres EU-politik.

- Men hvis man på forhånd sætter sig over i et hjørne og tænker, at der nok ikke er stemmer i det og hælder cement ud over det hele, så svigter man sin opgave, mener jeg.

- Så der synes jeg nok, at man kan tale om forskellige syn på tingene, siger han.

Lars Løkke Rasmussen så gerne, at Danmark kom ud af EU-forsvarsforbeholdet.

Men han erkender også, at det bliver svært at få flertal for det, både på Christiansborg og i befolkningen.

- Men vi skal have forklaret, at hvis vi skal sikre, at der ikke er migrationspres på Europa og Danmark lang tid fremover, så skal vi have stabiliseret forholdene.

- Når vi ikke længere kan forvente, at amerikanerne træder til, så bliver det EU selv, der må gøre det.

- Og i den forbindelse er det jo ikke i nogen dansk interesse, hvis et dygtigt dansk forsvar ikke kan deltage i det arbejde, siger han.

Voxmeter-undersøgelsen afslører, at det i høj grad er mænd, der interesserer sig for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hvor 2,7 procent af mændene mener, at EU er et af de vigtigste valgtemaer, er det tilsvarende tal 1,2 procent for kvinderne.

På samme måde optager forsvars- og sikkerhedspolitik 1,3 procent af mændene, mens det kun gælder 0,6 procent af kvinderne.

  • Town Hall Meeting med Løkke, Fogh og Ellemann-Jensen om Danmark i verden
    Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen diskuterede udenrigs- og sikkerhedspolitik ved et arrangement i Udenrigspolitisk Selskab fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan