cookie-og-privatlivspolitik
Venstres næstformand, Kristian Jensen, fik lov til at holde sit partis partiledertale ved Folkemødet på Bornholm.
Venstres næstformand, Kristian Jensen, fik lov til at holde sit partis partiledertale ved Folkemødet på Bornholm.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politik

Uvejr driller Løkke-vikaren Kristian Jensen på Bornholm

Venstre havde lørdag sat næstformand Kristian Jensen til at holde partiets tale på hovedscenen ved Folkemødet.




15. juni 2019 kl. 16:34 Af /ritzau/

Annonce

Venstres næstformand, Kristian Jensen, kunne lørdag eftermiddag for en stund føle sig som formand, da han holdt Venstres partiledertale ved Folkemødet på Bornholm.

Men noget dramatisk blev han stoppet midt i sin tale på grund af et uvejr over Allinge.

Det fik arrangørerne til at stoppe talen på hovedscenen. Kristian Jensen kunne dog kort efter færdiggøre talen indenfor hos TV2 News.

Jensen afløste Lars Løkke Rasmussen, Venstres normale formand og fungerende statsminister. Han kunne ikke være i Allinge lørdag, da han deltager ved fejringen af 800-året for Dannebrog i København.

- I har hørt om "vikaren fra Helvede". Det var Karsten Hønge fra SF. I har hørt om "vikaren fra Himlen". Det var Isabelle Arendt fra Kristendemokraterne.

- Jeg må nøjes med at være vikaren fra Herning, siger Kristian Jensen.

- Men inderst inde er alle politikere bare vikarer. Vi er vikarer for jer - for folket. Og vi holder pladsen, indtil det bliver andres tur, tilføjer han.

Kristian Jensens tale har været ventet med en vis spænding, da diskussionen om, hvem der en dag skal afløse Løkke som Venstre-formand, er lidt af et ømt emne i partiet.

Selvsagt vil Kristian Jensen gerne være Venstres næste formand. Han er fungerende finansminister, har været udenrigsminister og skatteminister samt næstformand for Venstre i ti år. Så cv'et fejler intet.

Men det er ikke en naturlov, at det bliver Kristian Jensen, understregede Løkke så sent som i valgkampen.

Partifæller som Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen bliver også nævnt som mulige afløsere for Løkke i Venstre.

Men lørdag var det altså Kristian Jensen, der kunne træde op på hovedscenen ved Folkemødet og holde Venstres partiledertale. Den opgave er normalt kun partiernes frontfigur forundt.

Kristian Jensen roser både med- og modspillere. Han nævner blandt andre Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Løkke, Marianne Jelved og Helle Thorning-Schmidt i den sammenhæng for deres forskellige bidrag til det danske samfund.

- I Venstre er vi parate til at samarbejde med alle, siger han.

Kristian Jensen siger dog ikke et ord om den SV-regering, som Løkke gjorde til sin førsteprioritet under valgkampen.

Talen er uden store eller kontroversielle udmeldinger. Kun vejret skabte drama.

Næstformanden understreger, at Venstre vil tage arbejdshandskerne på.

- I de kommende år ser det ud til, at Venstre skal være i opposition. Men vi vil i givet fald være den bedste slags opposition, der findes.

- Vi vil være det, som de gamle englændere kaldte "hendes majestæts loyale opposition". Venstre vil råbe op, når tingene går i den forkerte retning. Når regeringen ikke tjener borgernes interesser, siger Kristian Jensen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

Annonce