Annonce
Politik

V-ordfører kritiserer Hjort: Det står for hans egen regning

Skatteordfører Louise Schack Elholm (V) er uenig med Claus Hjort Frederiksen, når han siger, at det delte formandskab i Venstre mellem formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen ikke længere eksisterer. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Medlemmer af V-folketingsgruppen kritiserer Claus Hjorts melding om, at det delte V-formandskab er afsluttet.

Det er ikke alle steder i Venstre, at der er opbakning til partinestor Claus Hjort Frederiksens Facebook-opslag, hvor han proklamerer, at "det delte formandskabs tid er forbi".

Skatteordfører og tidligere gruppenæstformand Louise Schack Elholm er uenig med den tidligere finans- og forsvarsminister.

- Det må stå for hans (Claus Hjort Frederiksen, red.) egen regning endnu en gang.

- Det var ikke den konklusion, der var på vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.

Allerede fredag på Venstres sommergruppemøde var hun kritisk over for Claus Hjort Frederiksen, der kom med et skarpt angreb mod næstformand Kristian Jensen.

Claus Hjort Frederiksen sagde, at Kristian Jensen skulle trække sig som næstformand, fordi han i et interview med Berlingske var kommet med kommentarer, der var i strid med Lars Løkkes Rasmussens idéer om et SV-samarbejde.

Formanden gjorde det dagen før folketingsvalget 5. juni til sin førsteprioritet, at Venstre skulle gå efter at komme i regering med Socialdemokratiet.

Det skal Venstre ikke gøre igen, mente Kristian Jensen. Næstformanden ville have sit parti til at samarbejde med partierne fra den traditionelle blå blok, men han blev banket grundigt på plads på sommergruppemødet og måtte beklage.

Samtidig blev det dog slået fast, at aftalen om det delte formandskab, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen indgik i 2014, står ved magt.

Louise Schack Elholm er ikke imponeret over, at Claus Hjort Frederiksen med sin udmelding søndag på Facebook igen stikker til de interne uenigheder i Venstre.

- Jeg synes ikke, det er befordrende, at vi bliver ved med at diskutere tingene i medierne, så jeg tænker, at det må være nok, siger hun.

Flere andre medlemmer af Venstres folketingsgruppe er på linje med Louise Schack Elholm.

- Jeg må sige, at da det kom ud i går aftes, tænkte jeg "stop nu, Claus", siger socialordfører Anni Matthiesen til Politiken.

- Det er jo totalt modstridende i forhold til det, vores formand og vores næstformand har bekræftet direkte på pressemødet.

I samme medie giver Venstre-veteranen Bertel Haarder følgende kommentar:

- Jeg kan gentage, hvad flere også refererede mig for i fredags, nemlig at Hjort ikke taler på gruppens vegne, siger han.

Tidligere Venstre-minister Henrik Høegh kritiserer Claus Hjort Frederiksens ageren.

- Når man lægger det op på Facebook, gør man det for at blive hørt og set. Det er ikke at være sin opgave voksen.

- Der kommer et landsmøde, der tager stilling til det. Det synes jeg, man skal respektere og så lade det ligge, siger han til Lolland-Falsters Folketidende.

  • Venstre holder pressemøde på sommergruppemødet
    Skatteordfører Louise Schack Elholm (V) er uenig med Claus Hjort Frederiksen, når han siger, at det delte formandskab i Venstre mellem formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen ikke længere eksisterer. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé