cookie-og-privatlivspolitik
Medicinstuderende skal ikke trækkes i SU'en, hvis de tjener flere penge ved at hjælpe til under coronakrisen, end reglerne i dag siger, at de må. Det mener flere partier. 
Billede fra Farsø Sygehus i Himmerland.
Medicinstuderende skal ikke trækkes i SU'en, hvis de tjener flere penge ved at hjælpe til under coronakrisen, end reglerne i dag siger, at de må. Det mener flere partier. Billede fra Farsø Sygehus i Himmerland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Politik

V vil skrotte SU-fribeløb for sundhedsstuderende under udbrud

Sundhedsstuderende skal ikke tilbagebetale SU, hvis de tjener mere end tilladt under coronakrise, mener V.




24. marts 2020 kl. 12:41 Af Ritzau

Annonce

Venstre vil lade de studerende på sundhedsfaglige uddannelser, som har meldt sig til at arbejde under coronaudbruddet, tjene penge ved siden af studiet uden at risikere at blive trukket i SU.

Med et ændringsforslag til hasteloven, som skal give studerende mulighed for at tage to måneders ekstra SU-lån, vil Venstre fjerne fribeløbsgrænsen for blandt andet medicinstuderende og sygeplejestuderende.

- En række af de studerende vil komme i en situation, hvor de skal tilbagebetale deres SU-stipendium. Og det synes vi bare ikke er rimeligt, siger Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs.

Alle fem regioner har oprettet en coronajobbank. Her kan pensionerede læger og studerende inden for sundhedssektoren stille sig til rådighed under coronaberedskabet.

Venstre ser helst, at fribeløbsgrænsen for studerende på sundhedsuddannelserne fjernes helt. Alternativt mener Venstre, at beløbet skal hæves midlertidigt for alle studerende.

Den enkelte studerendes årsfribeløb afhænger af, hvor mange måneders SU eller slutlån vedkommende får i løbet af året.

- Vi har brug for den her kvalificerede arbejdskraft i en kritisk situation, siger Ulla Tørnæs.

Dansk Folkeparti bakker entydigt op om Venstres ændringsforslag.

- Det er jo åbenlyst, at i den situation, vi er i, skal vi have alt den hjælp ind, vi kan. I det omfang, at studerende har mulighed for at byde sig til, så skal de jo ikke straffes for at hjælpe, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, partiets uddannelsesordfører.

Hasteloven er en del af den hjælpepakke, som et samlet Folketing præsenterede torsdag i sidste uge.

Hasteloven bliver førstebehandlet i Folketingssalen tirsdag.

Når den med stor sandsynlighed bliver vedtaget torsdag, vil studerende på videregående uddannelser og elever på ungdomsuddannelser i marts og april have ret til at optage ekstra SU-lån op til 6388 kroner per måned, ud over de muligheder der allerede er.

Tiltaget forlænges, hvis situationen kræver det, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Efterslæbet bliver stort 05. april 2020 kl. 21.11

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

En folkelig sammenslutning 05. april 2020 kl. 19.36

AF: CARSTEN ANDERSEN

Nakskov kan ikke få hænderne ned 03. april 2020 kl. 16.44

AF: BIRGITT BJERRE

Cykelstier langs Sundruten… 01. april 2020 kl. 09.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hjernevask, medierne,… 31. marts 2020 kl. 23.30

AF: JOHN WENNERWALD

Solidaritet når regningen kommer 29. marts 2020 kl. 20.35

Annonce