cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Veganerpartiet er klar til folketingsvalg

Veganerpartiet fokuserer blandt andet på dyrevelfærd og en bæredygtig fødevareproduktion.




06. august 2020 kl. 10:29 Af Ritzau

Annonce

Veganerpartiet har nået de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg. Det oplyser partiet på Twitter.

- I dette øjeblik ramte vi i @veganerpartiet 20.182 indsamlede vælgererklæringer, og vi er dermed i mål, skriver partiet på Twitter.

Partiet går ind for vegansk kost. Og derudover handler en af mærkesagerne om dyrevelfærd.

- Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe, skriver partiet på sin hjemmeside.

Derudover ønsker partiet at omlægge den danske fødevareproduktion til at være bæredygtig, "hvor der går mindst muligt ressourcer til spilde frem til slutproduktet", lyder det.

Når det kommer til, hvem Veganerpartiet ser som deres statsministerkandidat, peger de ti procent på Socialdemokratiet og nul procent på Venstre.

Det sagde partiets medstifter og forperson, Michael Monberg, i et interview med DR i sidste uge.

- Men vi ender nok med at pege på Socialdemokratiet. Det er det mindst dårlige, lød det fra medstifteren.

Derudover sagde han, at man godt kan være medlem af partiet som ikke-veganer, men at man i det tilfælde ikke har stemmeret til partiets generalforsamling.

Veganerpartiet er ikke det eneste parti, som i denne uge er blevet klar til folketingsvalg.

Mandag bekendtgjorde Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, på Twitter, at partiet nu også havde opnået nok vælgererklæringer.

Vælgererklæringerne skal godkendes af Social- og Indenrigsministeriet, og her kan nogle blive erklæret ugyldige.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce