cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Veganerpartiet nærmer sig magisk grænse for opstilling

Rasmus Paludans nye parti, Hard Line, går fra 124 til 1633 vælgererklæringer i seneste opgørelse.




06. juli 2020 kl. 13:27 Af Ritzau

Annonce

To partier - Veganerpartiet og Kristendemokraterne - nærmer sig den magiske grænse, hvor de kan stille op til et folketingsvalg.

Veganerpartiet har siden den seneste opgørelse i juni forøget stakken af godkendte vælgererklæringer med 2216 og har nu 17.613 erklæringer bag sig.

Det viser den seneste opgørelse over vælgererklæringer fra Social- og Indenrigsministeriet.

Da en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder, betyder det, at vælgererklæringer kan blive for gamle og dermed ugyldige.

Det betyder, at partierne kan have fået flere nye gyldige vælgererklæringer - men at der samtidig er nogle, der er forældet i mellemtiden.

Et parti skal have 20.182 godkendte vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg.

Kristendemokraterne lægger i den seneste opgørelse yderligere 1180 erklæringer til og har nu 18.487.

Partiet Fremad, der blev etableret af Simon Emil Ammitzbøll-Bille i november sidste år, går frem med 691 erklæringer til 3301.

Men den helt store højdespringer, når man ser på den procentvise fremgang, er partiet Hard Line.

I opgørelsen for juni var der 124 erklæringer bag partiet, der er stiftet af Rasmus Paludan.

I juli-opgørelsen er det øget til 1633 vælgererklæringer.

Paludan har tidligere fortalt, at Hard Line er et søsterparti til Stram Kurs, der er udelukket fra at indsamle vælgererklæringer til og med 23. september 2022.

Det skyldes, at partiet ifølge Valgnævnet har snydt med vælgererklæringerne.

Stram Kurs er stadig opstillingsberettiget til folketingsvalg frem til 27. oktober 2020, hvis der skulle blive udskrevet valg inden da.

Stram Kurs fik 1,8 procent af stemmerne ved sidste års folketingsvalg og var dermed ikke så langt fra at blive valgt ind i første forsøg.

Spærregrænsen er på to procent.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

Annonce