Annonce
Politik

Venstre: Statsministeren må tage afstand fra mail om angreb

Sophie Løhde (V) og Troels Lund Poulsen (V) vil have statsministeren på banen og tage afstand fra den måde, som regeringens ministre forhandler udligningsreform på. Det siger de, efter at en intern mail sendt fra Socialdemokratiet viser, at regeringen har planlagt "angreb" på Venstre. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Venstre ønsker at indgå en aftale om udligning trods læk af intern S-mail om planlagte "angreb" på partiet.

Den socialdemokratiske regering har skabt et "helt forpestet" forhandlingsforløb om kommunernes udligning.

Det mener Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, og partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Kritikken kommer, efter at Jyllands-Posten har omtalt en intern mail fra Socialdemokratiet.

Af mailen fremgår det, at regeringspartiet planlægger "angreb" på Venstre, samtidig med at man forsøger at nå en aftale om den 18,5 milliarder kroner store udligningsordning.

Ifølge Jyllands-Posten er mailen sendt fra Socialdemokratiets politik- og presseafdeling (AIA) til en række centrale partiansatte, spindoktorer og ordførere.

Det fremgår af mailen, at både Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet er involveret i koordineringen af indsatsen.

Det får kritik fra V-ordførerne:

- Man må som minimum forvente, at statsministeren melder sig på banen og tager afstand fra den måde, som nogle af regeringens ministre forhandler på, siger Troels Lund Poulsen.

- Statsministeren satte jo også sig selv for bordenden i forhandlingerne om udligning.

Sophie Løhde tilføjer:

- Jeg har ikke set nogen statsminister for bordenden, men nu må statsministeren på banen og tage afstand.

- Vi har set et rodet forhandlingsforløb med misvisende oplysninger, og tal man ikke ville udlevere.

Venstre ønsker dog fortsat at forhandle for at nå en aftale. Det fastslår de to ordførere.

Den interne mail kommer oven på en i forvejen hård kritik af S-regeringen fra både partier og borgmestre for at tilbageholde centrale tal i forhandlingerne.

Flere kommuner har påpeget, at de når frem til en langt højere regning til borgerne, end regeringen gør i sit udspil.

Regeringen mener på sin side, at tallene er retvisende, men har i flere omgange videresendt yderligere materiale til partier og kommuner.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har tidligere i forløbet beklaget over for Folketingets partier.

Statsministeriet vil ikke kommentere kritikken fra Venstre. Ministeriet henviser til Finansministeriet eller finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

Hverken Finansministeriet eller Social- og Indenrigsministeriet er vendt tilbage. Christian Rabjerg Madsen ønsker ikke at udtale sig ud over det, han har sagt til Jyllands-Posten.

Til avisen siger han, at mailen skal læses som et udtryk for, hvordan man kommer til at diskutere udligningspolitik fremfor proces.

  • PLUS Krag beklager mangel på data i udligningsudspil
    Sophie Løhde (V) og Troels Lund Poulsen (V) vil have statsministeren på banen og tage afstand fra den måde, som regeringens ministre forhandler udligningsreform på. Det siger de, efter at en intern mail sendt fra Socialdemokratiet viser, at regeringen har planlagt "angreb" på Venstre. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde