Annonce
Politik

Venstre-bagland kræver nyt formandskab efter intern uro

Dele af Venstre bagland vil af med det nuværende formandskab i Venstre. Der peges på Jakob Ellemann-Jensen som en oplagt aftager af formandsposten. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jakob Ellemann-Jensen og Stephanie Lose bør overtage formandskabet i Venstre, skriver V-medlemmer i en kronik.

Sagaen om den interne uro i Venstre fortsætter, idet dele af Venstres bagland har fået nok af formandskabet i Venstre.

Fire medlemmer af Venstre står nu frem med navn i Jyllands-Posten og kræver Lars Løkke Rasmussen afsat som formand og Kristian Jensen afsat som næstformand.

I en kronik i avisen kræver Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Roskilde Kommune, og Kåre Ghisler Fuglsbjerg, næstformand for Venstre Roskilde Midt, som er en af Venstres 388 vælgerforeninger, en ny ledelse i partiet.

- Det er nok nu. Tiden er inde for Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen til at sætte Venstre og det liberale Danmark højere end deres egne personlige ambitioner.

- De har begge vist sig ude af stand til at holde deres stridigheder interne - til stor skade for partiet, skriver de.

Der er i stedet brug for en ny start, mener Bent Jørgensen og Kåre Ghisler Fuglsbjerg. Her bør Jakob Ellemann-Jensen (V) overtage formandsposten. Og Stephanie Lose (V) bør være den nye næstformand, lyder det.

Dertil skal V-profiler som Karsten Lauritzen, Tommy Ahlers og Inger Støjberg være i den politiske ledelse.

Den nuværende ledelse er decideret "skadelig" for partiet. Det mener de to kronikører.

- Lad os blot fremhæve, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens uansvarlige og ukollegiale måde at lede partiet er dybt skadelig. Det samme er Claus Hjort Frederiksen vedvarende konflikteskalering.

- Venstre er i en situation, hvor det reelt er umuligt at diskutere partiets linje, fordi det hele går op i positionering, og hvem der er loyal over for hvem, skriver Bent Jørgensen og Kåre Ghisler Fuglsbjerg.

De to står ikke alene. Svend Møller Sørensen, medlem af Venstres hovedbestyrelse og kommuneforeningsformand i Skanderborg, er enig. Der er brug for et nyt formandskab. Men han vil ikke sætte navne på.

Også Mette Marie Thomsen, der er kommuneforeningsformand i Holstebro og ligeledes sidder i hovedbestyrelsen, er citeret i Jyllands-Posten.

Hun ser gerne Lose være en del af Venstres ledelse, siger hun til avisen. Lose er i dag formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Syddanmark.

Ifølge flere medier ønsker centrale kræfter i partiet at få en helt ny ledelse i Venstre. Altså uden Lars Løkke Rasmussen og uden Kristian Jensen.

Medmindre Løkke eller Jensen trækker sig inden, vil ændringer i formandskabet dog først kunne ske i november, når partiet holder landsmøde.

I et nyligt interview med avisen Danmark har Lars Løkke Rasmussen erkendt, at han selv kunne have gjort mere for at undgå den krise, der har præget partiet efter sommerferien.

Han har i kølvandet sendt en mail til alle Venstres 32.000 medlemmer, hvor han orienterer om situationen.

I en mail til Jyllands-Posten skriver politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at Venstres ledelse "anerkender til fulde, at der har været meget uro i de seneste uger. Men vi er også enige om, at vi har en rigtig stærk ledelse i Venstre".

Ritzau har været i kontakt med Ellemann-Jensen. Han har ikke mere at tilføje i sagen, oplyser han.

Læs historien på Jyllands-Postens hjemmeside
Link til kronikken på Jyllands-Postens hjemmeside
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Venstre holder pressemøde på sommergruppemødet
    Dele af Venstre bagland vil af med det nuværende formandskab i Venstre. Der peges på Jakob Ellemann-Jensen som en oplagt aftager af formandsposten. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov