cookie-og-privatlivspolitik
I 1936 indviede Sakskøbing en ny og moderne badeanstalt ved Maltrup Vænge med sandområde, omklædning/toiletter og en stor rutsjebane. På grund af fjordens forurening blev denne lukket i 1970.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv Sakskøbing

Saxkjøbing Avis

Badeidéer i sammenhæng

Idéen om bedre badefaciliteter i Sakskøbing lever fortsat - trods afslag




23. oktober 2021 kl. 11:00 Af Kim Møller Pedersen

SAKSKØBING For godt en måned siden kunne man i Folketidende læse om en idé hos Erik Bohn-Jespersen om at skabe forbedrede badefaciliteter langs Sakskøbing Fjord. Tanken var at kæde idéen sammen med den igangværende byfornyelse, og derfor blev en ansøgning om 5.000 kroner til et skitseprojekt for badeområdet ved Maltrup Vænge sendt afsted til Sakskøbing Byrums pulje for "Små hurtige succeser".

- Men jeg fik afslag på skitseprojektet, oplyser den pensionerede byplanlægger Erik Bohn-Jespersen, der også tilbød - uden vederlag - at udarbejde et forslag til ny lokalplan for badeområdet, så det kan ligge klar inden for en måned.

Folketidende har fået adgang til afslaget på ansøgningen til et skitseprojekt for Maltrup Vænge-området med badestrand/friluftsbad, og heraf fremgår det, at idéen betragtes som værende spændende.

- Men det er dog et projekt af en sådan størrelse, at det skal indgå som et forslag i den større strategi. Derfor gives der ikke tilsagn til skitseprojektet, men forslaget medtages i stedet i det videre arbejde. Der vil derfor heller ikke være tale om udarbejdelse af ny lokalplan på nuværende tidpunkt, forklares det i afslaget.

Byplanlægger og projektleder for Sakskøbing Byrum, Maria Engsig Østergaard, bekræfter, at der alene på grund af projektets størrelse og omfang er givet et afslag om midler til et skitseprojekt for et område med nye badefaciliteter ved Maltrup Vænge.

Annonce

- Men selve idéen har vi på ingen måde sagt nej til. Den skal blot kunne indgå i en større sammenhæng, og det kommer vi til at kigge på senere, fortæller Maria Engsig Østergaard til Folketidende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Saxkjøbing Avis":
Annonce
ANNONCE