Barselsvikar i Nysted og Vantore

NYSTED Anders Horne Henriksen, 34 år, er startet som barselsvikar for sognepræst Ida Støckel Rolle, som venter familieforøgelse til april. Anders er bosat i Næstved hvor hans kone Janni har fået ansættelse som lærer på gymnasiet. De er forældre til Hans på fire år.

Hvad har givet dig lyst til et barselsvikariat i Nysted?

- Jeg kan godt lide vikariater. Det er inspirerende at opleve nye kirkerum og nye mennesker. Og jeg må sige, kirkerummet her i Nysted, jeg kan virkelig godt lide det. Der er så meget efterklang, det er både højtideligt og jordnært. Vantore Kirke har jeg ikke været i endnu, det bliver påskedag.

Har du været andre steder som vikarpræst?

- Ja, jeg har været i otte meget forskellige kirker, fra Københavns Vestegn til de rige nord for København.

Har du tænkt at lave en revolution her?

- Nej, jeg vil gerne udnytte de muligheder, der er. Corona sætter jo virkelig sine begrænsninger for tiden, så det er svært at sparke noget i gang lige nu.

Er der noget du brænder for?

- Ja, så skulle det være samtale-saloner. At mødes og samtale om noget. Jeg vil sige noget om et emne, og så samtaler vi om det. Man kunne godt bruge kirkerummet til det, ja jeg synes det er vigtigt at bruge kirkens rum. Så kan sådan et arrangement veksle mellem foredrag og fri snak og musik. Jeg synes også godt om særgudstjenester.

Hvad er det?

- Det er gudstjenester, hvor man spiller noget anderledes musik, bruger andre bibeltekster og tekster end dem, man ellers bruger til gudstjenesterne.

Nu er det jo snart påske, hvad tænker du om det?

- Der er en sammenhæng mellem alle påskens dage, de markerer hver deres særlige begivenhed, det er godt at deltage i denne sammenhæng, men man kan også godt forstå dagene hver for sig. Det er ikke nødvendigt at komme i kirke alle påskens fem dage for at få mening ud af det.

- Jeg kan ikke lide, hvis man gør Langfredag alt for sort. Langfredag med korsfæstelsen er virkelig vigtig for mig. Det er provokerende og grænseoverskridende, at Guds søn skulle dø på den måde, at det skulle gå så galt. Det sætter mange tanker i gang. At nogen skulle lide for andres skyld og ikke bare for sin egen. Det er dér, Jesus' menneskelighed kommer allertydeligst frem, han føler sig fuldstændig gudsforladt dér på korset. Dér oplever jeg Guds solidaritet med mig stærkest.

Påskedag er naturligvis også vigtig, men ikke lige så overraskende og provokerende. Den følger naturligt efter Langfredag.

Velkommen i kirke, også i påsken, jeg ser frem til at vikariere for Ida Rolle det næste stykke tid, formentlig omkring et år frem.