cookie-og-privatlivspolitik
Solbrilleglas fås med forskellige toninger, som afgør, hvor mørke glassene er. En toning på 60-80 procent er passende til almindelig dagligdagsbrug i Danmark.
Solbrilleglas fås med forskellige toninger, som afgør, hvor mørke glassene er. En toning på 60-80 procent er passende til almindelig dagligdagsbrug i Danmark.
Foto: Privat

Saxkjøbing Avis

De rigtige solbriller giver en bedre sommer

Sommerens kraftige lys kan være hårdt ved synet. Et par gode solbriller beskytter øjnene og fjerner den skadelige UV-stråling. Men hvordan vælger man de rigtige solbriller blandt de mange forskellige modeller? For det er ikke kun et spørgsmål om stil, også funktionen har betydning. Nogle solbriller er fx særligt velegnede til bilkørsel eller sport. Søren Andersen fra Sørens Briller giver her sine tips til at vælge de rigtige solbriller.




22. juni 2019 kl. 07:41 Af Saxkjøbing Avis

Annonce

Sommeren står for døren, og mange mennesker trækker udendørs for at nyde solens stråler. Men det kan være skadeligt for øjnene at opholde sig for meget i sollyset uden beskyttelse.

- Om sommeren er UV-strålingen kraftig, og mange mener, at strålerne fremmer grå stær. Et par gode solbriller gør det ikke bare mere behageligt at opholde sig i kraftigt lys, de kan også være med til at minimere risikoen for at få den udbredte øjensygdom, siger Søren Andersen fra Sørens Briller.


Solbriller med styrke

Men mange har svært ved at overskue solbrille-markedet, fordi der findes så mange forskellige modeller, typer og kvaliteter. Ifølge Søren Andersen skal man først og fremmest afklare sit behov, inden man vælger solbriller. Det handler om at se på, hvor meget man skal bruge solbrillerne og i hvilke situationer.

- Hvis man bruger briller til dagligt, vil det være en god ide med et par solbriller med styrke. De kan også laves med flerstyrkeglas, så man har læsefelt i bunden og afstandsfelt i toppen. Man kan også få solbrilleglas, som kan klikkes uden på almindelige briller. Her er ulempen dog, at de kan ridse brillerne, og det ser heller ikke så pænt ud som et par solbriller med styrke, påpeger Søren Andersen.

Man kan også få briller med farveskiftende glas. Indendørs og i dårligt lys er glasset helt klart, og udenfor bliver glassene automatisk mørkere, fordi de reagerer på UV-strålingen, som også findes i gråvejr. Søren Andersen understreger dog, at det ikke må opfattes som et par solbriller, fordi det ikke giver samme beskyttelse af øjnene. Det er en almindelig brille bare med lidt ekstra komfort.


Bilkørsel og byliv

Der findes solbriller, som er særligt velegnede til bilkørsel. Det kan være en fordel for fx kørende sælgere, chauffører eller på en længere kør-selv-ferie.

- Mange producenter laver solbriller med såkaldte drivers lens. De har et filter, som fjerner det blå lys og fremmer kontraster. Det gør det nemmere og mere afslappende at se, når man kører bil. Man kan også bruge det som en allround-solbrille, men glassene har et mere orange skær end traditionelle solbriller. Og det er måske ikke optimalt, hvis man bare vil have et par solbriller til shoppeturen, fortæller Søren Andersen.

Den næstbedste løsning til bilkørsel er solbriller med polaroid-filter, fordi de skærmer for solens refleksioner i vejbanen.


Solbriller med udskiftelige glas

Hvis man er til fart over feltet, findes der en lang række sportslige solbriller. De er lette, holdbare og kan dække mange behov.

- Man kan udskifte glasset på nogle af de sportslige solbriller, og det giver meget stor fleksibilitet. Man kan både bruge dem på stranden, på løbeturen, og når man står på ski. Designet kan dog blive for sportsligt for nogle personer. Det kommer igen an på ens behov og ønsker til stil og udtryk, slutter Søren Andersen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Saxkjøbing Avis":
Annonce