Annonce
Ugeavisen Lolland

Det kommer til at brage derudaf

Lolland-Falster er ifølge Martin Lohse mere parat end nogensinde til at udnytte byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen og alt det, som det fører med sig. Foto: Femern A/S

20'erne er det gyldne årti, hvad angår bosætning på Lolland-Falster, vurderer formand for Kultur, Fritid, og bosætningsudvalg.

LOLLAND-FALSTER Der skal et langt sejt træk til for at opfylde ambitionen om at øge bosætningen på Lolland-Falster.

- Og vi er godt på vej. Guldborgsund Kommune er i disse år en nettotilflytningskommune. Sådan var det ikke tidligere, lyder det fra Martin Lohse (G), formand for kultur, fritid og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Men det samlede befolkningstal falder fortsat, fordi der ganske enkelt dør flere, end der bliver født, fortæller han.

Det bekræftes af tal fra Danmarks Statistik, Der viser, at befolkningstallet i kommunen fra fjerde kvartal 2018 til fjerde kvartal 2019 faldt med 217 borgere fra 60.968 til 60.751 borgere.

Ligeledes viser tal fra Danmarks Statistik, at der i 2019 blev født 480 børn i kommunen, mens der samme år var 816, der afgik ved døden.

- Vi har derfor i høj grad fokus på bosætning i kommunen for at øge nettotilflytningen mest muligt, siger Martin Lohse.

Guldborgsund Kommune vedtog derfor i sommeren 2020 en ny bosætningsstrategi for perioden 2020 til 2024, hvor målet er, at nettotilflytningen skal være cirka 600 borgere om året i perioden.

- Helt grundlæggende handler det om, at jo flere borgere vi er i kommunen, jo flere er der til at betale for den velfærd, vi tilbyder, siger han og tilføjer:

- Bosætning handler ikke kun om at øge tilflytningen til kommunen, men det handler også om, at få folk til at blive boende i kommunen, påpeger Martin Lohse.

Martin Lohse (G), formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Positive tendenser

Ifølge udvalgsformanden er der flere tendenser i gang, der er ved at medvirke til øget bosætning.

- Tidligere blev der ofte givet et automatsvar i retning af, at der ikke sker en skid i vores landsdel, når man blev spurgt til livet, der leves på Lolland-Falster. Det har de senere år ændret sig, vurderer Martin Lohse.

- Vi lever jo rige liv, alle os der bor på Lolland-Falster i forvejen. Vi har et rigt foreningsliv, masser af fællesskaber, gode skoler og daginstitutioner samt en fantastisk natur, slår han fast og nævner Lolland-Falster Lovestorm, som er medvirkende til en øget bevidsthed om lige netop det.

Martin Lohse mener nemlig, at vi, der bor på Lolland-Falster, selv skal være bevidste om det rige live, vi lever.

- Så vi skal i stedet have et positivt budskab om landsdelen parat, når vi fortæller om det liv, vi lever. Vi skal selv skabe den rigtige fortælling om det at bo på Lolland-Falster, siger han og tilføjer:

- Min fornemmelse er, at der også er opstået en stolthed over at være fra Lolland-Falster. Der er faktisk blevet foretaget stolthedsmålinger, hvor vi scorer over landsgennemsnittet. Derfor er vi nu også i højere grad end tidligere bedre til at fortælle de gode historier om landsdelen, vurderer Martin Lohse.

Et er naturligvis den måde, borgerne på Lolland-Falster opfatter og fremstiller landsdelen udadtil. Noget andet er, hvad der er en forudsætning for at skabe øget bosætning.

- Der er flere ting, der gør sig gældende. Det handler naturligvis om interessante arbejdspladser, skoler, daginstitutioner og kulturtilbud. Der skal ganske enkelt være liv så mange steder som muligt, men det begynder med, at de potentielle tilflyttere ser muligheder i at bosætte sig i landsdelen, og så er det vores opgave at fortælle om de muligheder, der er, siger Martin Lohse.

Han slår fast, at de attraktive og højtuddannede job findes på Lolland-Falster.

- Vi skal som kommune være med til at gøre opmærksom på, at de job og arbejdspladser findes. Det sker allerede i et godt samarbejde med Business Lolland-Falster, der også i høj grad har fokus på ægtefællejob, fortæller han.

Martin Lohse er i høj grad fortrøstningsfuld, når han ser 10 år frem i relation til bosætning på Lolland-Falster.

- Det vil brage derudaf. Vi har udsigt til 10 gyldne år, slår han fast og uddyber:

- Femern Bælt-forbindelsen har været længe undervejs, og i mellemtiden er Guldborgsund Kommune blevet en bedre kommune, end tilfældet var for bare fem år siden. Vi betaler af på kommunens gæld, og vi investerer i skoler, idrætsfaciliteter og infrastruktur, siger Martin Lohse og vurderer derfor, at kommunen vil fortsætte med at være en tilflytterkommune.

- Vi er mere parat end nogensinde til at udnytte byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen og alt det, som det fører med sig, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Positiv corona-effekt

Martin Lohse mener også, at coronakrisen kan få en stor betydning for bosætningen i landsdelen de kommende år.

- Nedlukningerne af samfundet har fået mange mennesker til at værdsætte åben himmel og skovområder mere. Det gælder måske især de, der kommer fra Lolland-Falster, men bor i lejlighed i hovedstaden. De stiller måske spørgsmålet, om det ikke kunne være at foretrække at vende tilbage til naturen og luften på Lolland-Falster, siger Martin Lohse, der blandt andet er blevet bekræftet i, at interessen for at flytte til Lolland-Falster er til stede.

- Vi har blandt andet afholdt tapas-arrangement i 2020 på Vesterbro i København, hvor 130 deltog, husker han.

Martin Lohse minder om, at når der sker bosætning, er det afgørende, at tilflytterne føler sig velkommen.

- Kommunalt foretager vi velkomstarrangementer. Dem har jeg flere gange stået i spidsen for, og det er en fantastisk oplevelse hver gang, fordi der er tale om glade og forventningsfulde tilflyttere, siger han.

- Men hvor gode er vi egentlig hver især på Lolland-Falster til at tage imod tilflytterne, så de også i hverdagen føler sig velkomne, spørger han og svarer selv:

- Det skal vi have fokus på, og heldigvis har vi et rigt foreningsliv, hvor tilflyttere i høj grad kan blive en del af lokalsamfundet og de fællesskaber, der er, siger Martin Lohse.

  • Lolland-Falster er ifølge Martin Lohse mere parat end nogensinde til at udnytte byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen og alt det, som det fører med sig. Foto: Femern A/S
  • Martin Lohse (G), formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig