Annonce
Ugeavisen Lolland

Fælleskøkkenet hjælper borgere på kanten

Her er der ved en tidligere lejlighed gang i produktionen i Fælleskøkkenet, som altså også sørger for at skabe deltidsjob til folk, der er på kanten af samfundet. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Fælleskøkkenet er med i Rekruttering fra Kanten af Lolland-Falster, der hjælper de lokale virksomheder

Fælleskøkkenet deltager i projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, der hjælper de lokale virksomheder med at komme den stigende mangel på arbejdskraft til livs.

Det sker gennem et særligt tilrettelagt forløb, hvor borgere på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at prøve kræfter med en ny arbejdsplads eller et nyt fag, der skal få flere borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

- Før i tiden var ungdomsuddannelsen den normale vej for vores rekruttering. Som årgangene er blevet mindre, er det blevet sværere for os få udfyldt vores elevpladser. Derfor var vi nødt til at finde nye veje til at rekruttere nye medarbejdere, forklarer Ninna Bondehøj, der er souschef og HR-ansvarlig i Fælleskøkkenet i Sakskøbing, om baggrunden for at være med i projektet.

Med ny arbejdsplads

Gennem et særligt tilrettelagt forløb får borgere på kanten af arbejdsmarkedet mulighed for at prøve kræfter med en ny arbejdsplads eller et nyt fag, der skal få flere borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Op mod 300 virksomheder har taget imod borgere i et forløb, og mere end 80 borgere har inden udgangen af 2019 opnået ordinære løntimer. Det er sket med baggrund i, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer for virksomhederne på Lolland-Falster.

Få lokale virksomheder har således en plan for, hvordan de vil rekruttere medarbejdere om få år. Gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster har flere virksomheder fundet en ny strategi, hvor de rekrutterer og oplærer nye medarbejdere gennem et 13-ugers praktikforløb.

Og en af disse virksomheder er Fælleskøkkenet i Sakskøbing, der sikrer fremtidens bemanding og samtidig tager et socialt ansvar.

- Der er tale om en branche i en demografi, hvor flere medarbejdere går på pension inden for 5-8 år. Vi har både et samfundsansvar og et ansvar for vores virksomhed, og derfor rekrutterer vi i dag en stor del af vores elever gennem forløb med Jobcentrene, supplerer Kirsten Skovsby, der er køkkenchef i Fælleskøkkenet.

- Når en borger kommer i virksomhedspraktik i Fælleskøkkenet, kommer borgeren til en samtale, får kortlagt sine kompetencer, og forventningerne til praktikforløbet bliver afstemt. Forløbet bliver løbende evalueret, og det giver en høj succesrate. Udover afstemning af forventninger og den løbende opfølgning får de nye medarbejdere som det første en arbejdsuniform. Det gør dem til en del af holdet, så der ikke er A- og B-medarbejdere, understreger Ninna Bondehøj.

Rekruttering fra Kanten giver virksomheder mulighed for at oplære nye medarbejdere gennem et 13-ugers virksomhedsforløb, og den mulighed har Fælleskøkkenet i Sakskøbing benyttet sig af for at sikre fremtidens bemanding.
Ifølge Den Sociale Kapitalfond kan 220.000 danskere betegnes som udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig er manglen på arbejdskraft stigende i det danske samfund.
Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund kommuner er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne.

  • Her er der ved en tidligere lejlighed gang i produktionen i Fælleskøkkenet, som altså også sørger for at skabe deltidsjob til folk, der er på kanten af samfundet. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel