Annonce
Ugeavisen Lolland

Flere medlemmer i kommunens idrætsforeninger

Der er kommet flere medlemmer i kommunens idrætsforening. Foto: Privat

På et år er de lokale idrætsforeninger gået 401 medlemmer frem, så der nu er 21.722 medlemmer fordelt på kommunens 146 foreninger.

GULDBORGSUND 401 flere medlemmer er kommet til Guldborgsund Kommunes idrætsforeninger det seneste år. På landsplan er der historisk mange medlemmer i idrætsforeningerne med en fremgang på næsten 50.000.

De seneste medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser en fremgang for i foreningsidrætten i Guldborgsund Kommune.

Fra 2018 til 2019 er de lokale idrætsforeninger gået 401 medlemmer frem, så der nu er 21.722 medlemmer fordelt på kommunens 146 foreninger.

- Jeg har fulgt udviklingen i Bevæg dig for livet med stor interesse, for det giver så god mening på alle måder. Det giver fællesskaber, sunde livsvaner og nye måder at bruge vores smukke område på. Opfindsomheden i Guldborgsund er stor, når man ser på, hvordan Bevæg dig for livet kan bruges til at få nye aktiviteter i gang på tværs af både generationer og livsstil. Derfor er jeg virkelig glad for at se, at vi har fået så mange nye medlemmer i foreningerne i Guldborgsund. Det er et tegn på, at det, vi gør, er det rigtige, udtaler Martin Lohse, formand for Kultur, Fritids- og Bosætningsudvalget.

DGI og DIF har siden 2014 med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden haft Bevæg dig for livet-samarbejdet om at gøre Danmark til verdens mest aktive nation.

- Vi er enormt stolte over den kæmpe indsats, der leveres i idrætsforeningerne, og som nu giver historisk mange medlemmer. Det at bevæge sig for livet taler til hver enkelt af os, og samtidig har idrætsforeningerne taget nye aktiviteter og organiseringsformer til sig. Danskere i alle aldre værdsætter det aktive fællesskab. Det styrker foreningernes rolle på landet og i byen, siger Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI.

På landsplan er der en fremgang i DGI og DIF på 49.274 medlemmer, så det samlede medlemstal i de to idrætsorganisationer nu er på 2.306.288 fordelt på 11.349 foreninger. Det er et historisk højt tal og første gang, der er over 2,3 millioner medlemmer.

Der er fremgang i alle aldersgrupper fra børn til seniorer, og særligt idrætter som fitness, svømning og tennis har fået flere medlemmer i 2019.

I Bevæg dig for livet samarbejder DGI og DIF med landets kommuner om at få flere gjort aktive. Der er foreløbig indgået 21 aftaler med kommuner rundt i landet om at tilbyde de bedste idrætstilbud til en bred del af befolkningen og særligt udsatte målgrupper. Indsatserne i kommunerne henvender sig også til borgere, der er aktive uden for foreningslivet.

På tværs af de 21 såkaldte visionskommuner er der i det seneste år sket en fremgang på 22.181, hvilket svarer til en fremgang på tre procent.

  • Der er kommet flere medlemmer i kommunens idrætsforening. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem