Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
I 2021 ser det ud til, at Sakskøbing får glæde af en områdefornyelse på måske 20 millioner kroner, og borgerne inddrages i processen.
SAKSKØBING Hvis alt går vel, så begynder områdefornyelsen i Sakskøbing i 2021, og der bliver formentlig tale om et tocifret millionbeløb inklusive statstilskud til fornyelsen henover de kommende tre til fem år.
Sådan lød det for nylig ved Sakskøbing Handelsstandsforenings generalforsamling, da borgmester John Brædder (G) opsummerede Sakskøbings brede vifte af muligheder. En af de helt store opgaver bliver med borgmesterens egne ord at få åbnet til havnen, så Torvet kan forbindes på en lettere og mere tilgængelig måde end i dag med de havnenære arealer.
Formanden for kultur, fritid og bosætningsudvalget, Martin Lohse (G), kan bekræfte, at medlemmerne i styregruppen for områdefornyelsen allerede er på plads. Der er dog ikke udpeget en formand endnu, da det første møde i styregruppen først forventes at blive afviklet i løbet af efteråret - med forbehold for diverse coronaudfordringer.
- Styregruppen skal nok få sat sig sammen så hurtigt som muligt, og når borgerne skal inddrages i områdefornyelsen i Saks-
købing, kunne vi godt finde på at gøre som i Nykøbing, hvor der blev opstillet et bykontor på Torvet for at få gode idéer løbende fra borgerne, fortæller Martin Lohse.
KOMMENTARER