Annonce
Ugeavisen Lolland

Frugtfestival serveret på nye måder

Billedet er fra sidste års Frugtfestval. Foto: Kim Hansen.

Bag med frugt, bland frugtvin, lær alt om cider og smag forskel på et hav af æbler. Det bliver frugtformidling på helt nye måder, når den traditionsrige festival løber af stablen i Sakskøbing.

Der er skruet helt op for aktiviteter, foredrag og workshops, når årets Sydhavsøernes Frugtfestival løber af stablen 14.-15. september - en festival, der hylder den fabelagtige frugt, der er dyrket i de kystnære egne i Lolland-, Guldborg- og Vordingborg kommuner.

Uanset om du har lyst til at begynde din egen ciderproduktion i garagen. Eller lære at bage med æblesurdej med bagere fra Meyers Bageri. Eller forstå vinkyperkunsten og blande en personlig kirsebærvin fra Frederiksdal. Eller sylte frugten fra Sydhavsøerne til helt nye højder sammen med Syltedronningen, ja så byder årets frugtfestival på masser af muligheder.

- Vi vil gerne give de besøgende et dybt kendskab til frugten fra Sydhavsøerne - og ikke mindst give dem lyst til at bruge det i praksis, siger Claus Meyer, der er formand for festivalen, der sidste år fik 20.000 gæster.

Desuden vil der være masser af børne-workshops, blandt andet et gastronomisk sanselaboratorie, smoothieværksted og marcipandekorationer med Mette Blomsterberg. Alle workshops og foredrag er først til mølle, og det er tilmelding på dagen i informationsboden i børneområdet på torvet.

Mød producenterne

Kerneaktiviteten er som altid de mange boder med alt fra sjældne frugttræer til haven og håndlavede chokolader med frugt - og selvfølgelig utallige frugtavlere, der har bilen fyldt af moden frugt. Det handler om at møde producenterne i øjenhøjde, og i år er der både et sødt område og et for spiritus - selvfølgelig baseret på frugt.

- Håbet er selvfølgelig, at gæsterne bruger løs af den fantastiske frugt, vi dyrker på Sydhavsøerne og resten af landet, som vitterlig er i verdensklasse. At folk får nye ideer til at bruge den, og går fra festivalen og er lige så stolte frugtambassadører, som vi selv er, siger Claus Meyer.

Programmet bliver løbende udvidet frem til festivalen. Følg med på www.frugtfestival.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frugtdoktorerne: Husk en gren

Sydhavsøernes Frugtfestival får fint besøg af de såkaldte "Frugtdoktorer", som er af nogle af Danmarks mest kompetente eksperter indenfor frugt. De plejer at være et tilløbsstykke, for du kan spørge dem om... næsten alt. En af doktorerne er Maren Korsgaard, der er frugtforsker og selv har en økologisk frugtplantage.

Hvad spørger de oftest om?

- Det er oftest noget med sygdomme i frugttræerne i haven, som vi forsøger at komme med råd til at afhjælpe. Det er vigtigt, at man medbringer gode, vellignende billeder og helst en gren med.

Handler alt om sygdom?

- Der er også mange, der har overtaget et frugttræ, og gerne vil kende sorten og vide, hvad æblet er godt til. Her er det vigtigt, at man medbringer et par frugter og gerne en lille gren, hvis vi skal kunne identificere den. Billeder er sjældent nok.

Kan I identificere alle sorter?

- Nej, nogle sorter ligner så meget hinanden, at vi må opgive. Og så har vi også oplevet, at folk har æbler med fra vejkanten eller skovbrynet. Og det er oftest unikke, selvsåede træer, så hvis de skal have et navn, må man selv give det.

Frugtdoktorerne plejer at være enormt populært, så kom i god tid, vær tålmodig og medbring højst to spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I doktorpanelet sidder

o Maren Korsgaard, frugt-rådgiver i Økologisk VKST og akad. medarbejder på Københavns Universitet indenfor frugtforskning samt økologisk frugtavler.

o Hanne Lindhard Pedersen, Specialkonsulent hos Hortiadvice indenfor kernefrugt, økologi og praktisk dyrkning.

o Birgitte A. Pedersen, faglært frugtavler, uddannet hortonom, kvalitetskonsulent hos GasaNordgrønt, initiativtager og mangeårig medarrangør af Æblets Dag på Fejø.

  • Billedet er fra sidste års Frugtfestval. Foto: Kim Hansen.
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem