Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
B.Frem kommer ikke i mål med stort anlægsprojekt
SAKSKØBING Det blev ved de gode intentioner om at skabe en ny kunstgræsbane i Sakskøbing. Men længere nåede projektet, der har været undervejs i flere år, heller ikke. Det står klart oven på mødet forleden i kultur, fritid og bosætningsudvalget, hvor anlægssagen om en ny kunstgræsbane ved Stadionvej fik sin afslutning.
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 blev der ellers bevilget 1,7 millioner kroner til at anlægge en ny kunstgræsbane i Sakskøbing under forudsætning af, at Boldklubben Frem Sakskøbing kunne stille med et tilsvarende beløb.
- Men vi må erkende, at det har været umuligt at finde fonde, som ville finansiere projektet. Der er lagt mange frivillige timer i det her projekt, og vi har været i kontakt med mange fonde, men det virker, som om der ikke længere er så stor en interesse hos fondene i forhold til projekter med kunstgræsbaner. Det har også vist sig, at projektet ville komme til at koste langt mere, så B.Frem skulle skaffe fire millioner selv. Det har vi ikke kunnet finde, og vi havde heller ikke kunnet finde 1,7 millioner kroner, forklarer Martin Lohse, der er formand for B.Frem.
Kultur, fritid og bosætningsudvalgsformand Martin Lohse (G) måtte naturligvis kort forlade mødet, da han også er formand for B.Frem. Efter sagsbehandlingen af det store ønske hos boldklubben står der nu en regning på 49.000 kroner tilbage for udgifter i forbindelse med forundersøgelse og udarbejdelse af fondsansøgninger. Den regning anbefalede udvalget, at B.Frem fik dækket, men først skal sagen for både økonomiudvalg og byråd.
KOMMENTARER