- Jeg gik ind i det, fordi jeg mener, at der aldrig kan blive sat for mange hjertestartere op
Den 28. april var der landsindsamling til hjertestartere. Man skulle være mindst 15 personer, der skulle gå den rute, de blev tildelt af en koordinator for at kunne få en hjertestarter gratis, fortæller Preben "Pub" Rasmussen og fortsætter:
- Jeg tilmeldte mig som koordinator for Møllehaven, hvor jeg fik kontaktet 16 personer i området, som gerne ville deltage, så vi får opsat en hjertestarter, der vil blive monteret på Møllehavens Beboerhus (festlokale), hvor den så kan benyttes af alle i hele området, hvis der skulle blive behov for det.
- Jeg gik ind i det, fordi jeg mener, at der aldrig kan blive sat for mange hjertestartere op, da det jo kan redde liv hvis uheldet skulle være ude, slutter Preben Rasmussen.