Annonce
Ugeavisen Lolland

Nye sejlere og både stempler ind

De store sociale sammenkomster hos Sakskøbing Bådelaug & Sejlklub - som her ved den traditionelle standerstrygning - har været udfordret i 2020. Men heldigvis er der kommet endnu flere medlemmer til. Foto: Flemming Keith Karlsen

År 2020 har skabt mange aflysninger - også i de lokale sejlklubber og havne - men der var også lyspunkter.

SAKSKØBING Nok var 2020 et af de mere udfordrende år af slagsen for Sakskøbing Motor- og Sejlbådsklub. En masse skiftende coronarestriktioner sørgede for rigeligt med ting og sager, der skulle gribes anderledes an. Men heldigvis var der også lyspunkter i nogle af de anderledes oplevelser i året 2020 - også i inderhavnen i Sakskøbing.

Her var det ikke mindst den stigende medlemsskare og den store søgning mod at få en bådplads, der "lysnede" et lidt mørkt coronaår.

- Vi har i 2020 haft et ret stort run på vores bådpladser. Det må vi sige. Det har været nødvendigt at oprette en venteliste, og det har vi ikke været vant til tidligere med folk, der simpelt hen har stået i kø for at få en bådplads, fortæller formand for Sakskøbing Motor- og Sejlbådsklub Henrik Fich.

På autocamper-fronten har der ifølge formand Flemming Møller fra Sakskøbing Bådelaug & Sejlklub i Maltrup Vænge været omkring 40 procent færre tilkørende gæster i 2020. Det skyldes især fraværet af de udenlandske autocampere. Her er der et eksempel på et af årets besøg af danske Moses Hansen med frue og hund. Den historie kunne man læse om i Folketidende. Foto: Kim Møller Pedersen

Giver også medlemmer

Ifølge Henrik Fich er det ikke kun de omkring 60 bådpladser, der har været rift om i 2020. Også indmeldingsskemaerne er "tikket" ind i en lind strøm.

- Vi har fået omkring 10 nye medlemmer, og det følger vel nogenlunde det antal af nye både, som er kommet til, tilføjer Henrik Fich.

Det er ikke kun nye både og sejlere, der er kommet til i inderhavnen i Sakskøbing. Også gæstesejlere har der været mange flere af i 2020.

- Vi havde i 2019 omkring 300 gæstesejlere, og i 2020 når vi op på 400 gæstesejlere, fortæller Henrik Fich.

Henrik Fich, formand for Sakskøbing Motor- og Sejlbådsklub, oplevede flere medlemmer og en venteliste til bådpladser i 2020. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser mange nye sejlere

Også længere ude i Sakskøbing Fjord hos Sakskøbing Bådelaug & Sejlklub i Maltrup Vænge kan formand Flemming Møller melde om positive tendenser på trods af et meget corona-udfordret 2020.

- Vi kan ikke helt sige, at vi har en venteliste endnu, men vi får nok snart én. Der er i hvert fald kun to bådepladser til salg og en enkelt til leje, og det niveau er vi ikke vant til at se. Gennem årene plejer det at ligge på omkring de ti bådpladser, der er ledige. Vi har i mange år ikke oplevet en sådan søgning, som vi ser nu, fortæller Flemming Møller, der kan notere et stabilt medlemstal omkring de 130.

  • De store sociale sammenkomster hos Sakskøbing Bådelaug & Sejlklub - som her ved den traditionelle standerstrygning - har været udfordret i 2020. Men heldigvis er der kommet endnu flere medlemmer til. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • På autocamper-fronten har der ifølge formand Flemming Møller fra Sakskøbing Bådelaug & Sejlklub i Maltrup Vænge været omkring 40 procent færre tilkørende gæster i 2020. Det skyldes især fraværet af de udenlandske autocampere. Her er der et eksempel på et af årets besøg af danske Moses Hansen med frue og hund. Den historie kunne man læse om i Folketidende. Foto: Kim Møller Pedersen
  • Henrik Fich, formand for Sakskøbing Motor- og Sejlbådsklub, oplevede flere medlemmer og en venteliste til bådpladser i 2020. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland