cookie-og-privatlivspolitik
Det er herinde i den gamle gymnastiksal samt et par yderligere tilstødende lokaler, at Sydhavsøernes Bokseklub udover et kamphold samt motionsboksning også tilbyder boksetræning for dem på mindst 60 år.
Det er herinde i den gamle gymnastiksal samt et par yderligere tilstødende lokaler, at Sydhavsøernes Bokseklub udover et kamphold samt motionsboksning også tilbyder boksetræning for dem på mindst 60 år.
Foto: Anders Knudsen

Saxkjøbing Avis

Sække får ikke seniorslag

Interesserede 60 plus-boksere holder sig stadig lidt på afstand




04. januar 2022 kl. 08:36 Af Kim Møller Pedersen

VÅBENSTED Initiativet Sydhavsøernes Bokseklub er ikke ældre, end at klubben med træningslokaler på Våbensteds tidligere skole aldrig har prøvet at eksistere uden for en coronatid. Og så er det svært for alvor at sætte skub i et af klubbens ellers anderledes initiativer - nemlig boksetræning for seniorer med mindst 60 år på bagen.


Ekstra påpasselige

- Vi har på det seneste ikke været mere end et par stykker, men vi var ellers kommet nogenlunde godt i gang. Det er svært med coronaen, og vi henvender os netop til den målgruppe, som måske er ekstra påpasselige lige for tiden. Men efter nytår satser og håber vi på, at nogle af de mange, som ellers har vist interesse for vores 60 plus-hold, måske vil melde sig til, fortæller Danny Hansen, der udover at være formand for Sydhavsøernes Bokseklub også er instruktør for det omtalte senior-boksehold.

Tilbage i starten af året var det netop idéen om at starte et boksehold op for dem over 60 år, der tiltalte medlemmerne af kultur, fritid og bosætningsudvalget så meget, at de blev enige om at tildele 25.000 kroner fra Bevæg dig for livet-puljen 2021 til projekt "Seniortræning plus 60".

- Vi træner normalt hver mandag fra klokken 10 til 11, og det er ikke en form for forkromet fitness-pakke. Alle skal nok blive udfordret i et tempo, hvor alle kan følge med. Det er sådan set både boksetræning for personer over 60 år, pensionister eller personer med lettere handicap, tilføjer Danny Hansen om træningen i klublokalerne på Våbensteds gamle skole.

Sydhavsøernes Bokseklub er i øvrigt en bokseklub med formål om at skabe gode kampboksere og glade motionister.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Saxkjøbing Avis":
Annonce
ANNONCE