En dag som pendler

LOLLAND-FALSTER Gaderne ligger stort set øde hen. Den kolde efterårsluft rammer hårdt, særligt på en mandag morgen, men for det arbejdende folk er der ingen undskyldninger.

Klokken er lidt før 6, og Folketidendes udsendte har påmønstret et af de mange tog, der kører mod København, dette klokken 05.56, for at tage temperaturen på de lokale pendleres hverdag.

For hvad gør det egentlig for de mange, der er afhængig af offentlig transport for at tage turen på arbejde, at der igen lurer et sommerhalvår med sporarbejde på steder af strækningen?

Og har det nogen indvirkning på deres fremtidige beslutninger om, hvordan de skal leve deres liv, at DSB efter år med løfter om en transporttid mellem Nykøbing og København på lynhurtige 57 minutter nu er begyndt at trække lidt i land?

Den første pendler, jeg falder i snak med, har kun taget turen et par uger.

Hun hedder Christina Madsen og tager den lange tur mellem Sakskøbing og sin arbejdsplads nær Roskilde fem dage om ugen.

- Jeg er uddannet skolelærer, og jeg søgte det her jobopslag, da jeg havde kvalifikationerne som tysklærer. Det lød bare rigtig spændende, og jeg havde allerede været tilknyttet den samme skole for flere år siden, og jeg var rigtig glad for at arbejde der, så jeg valgte at søge stillingen, selv om det er langt væk, forklarer Christina Madsen.

Hun sidder med sin arbejdscomputer og taster løs i toget. Der bliver rettet tyskafleveringer, sat flueben og røde streger. Hun har som sådan ikke en formel aftale med sin arbejdsgiver om, at hendes pendlertid, der på nuværende tidspunkt løber op i godt fem timer dagligt, tæller med i hendes arbejdstid.

Men opgaverne skal jo rettes, og undervisningen tilrettelægges, og det bliver den i Christinas rullende kontor.

Men selv om Christina Madsen er glad for sit job, så er der malurt i bægeret.

- Jeg står op før klokken 5 for at kunne nå lokaltoget fra Sakskøbing, og så er der dage, hvor jeg først er hjemme klokken 19 eller 19.30. Der er ikke plads til ret meget andet i mit liv end arbejde og transport, som det er lige nu, og det er ikke holdbart i længden, fortæller hun.

De dage, hvor der sker uforudsete hændelser, er Christina Madsen svært udfordret.

Mange vidensjobs giver muligheder for, at arbejdsgiveren kan lade de ansatte arbejde, mens Sjællands morgenmørke brager forbi vinduerne - men som skolelærer skal Christina Madsen være på skolen - og gerne før klokken ringer.

- I sidste uge var der jo en dag, hvor al togtrafik på hele Sjælland blev afbrudt, da der gik et eller andet galt. Der var jeg jo prisgivet. Så det var noget med at ringe til skolen og få dem til at finde en vikar i en rygende fart, fortæller Christina Madsen.

Hun skal bruge et sekund på at overveje, hvad hun vil gøre, når der til foråret igen bliver indsat togbusser på strækningen mellem Næstved og Ringsted.

Hun var ikke bekendt med planerne om, at arbejdet på Sydbanen skal genoptages næste forår.

- Jeg er rigtig glad for det her job, og konsekvensen bliver i sidste ende jo nok, at jeg flytter længere nordpå, så jeg er tættere på jobbet. Det er simpelthen ikke holdbart at være på farten så mange timer om dagen - og hvis jeg så også skal til at køre med togbus, så kan jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet kan nå på arbejde tidsnok til at være klar til første lektion, siger Christina Madsen, før hun vender de morgenfriske øjne tilbage til skærmen for at holde styr på bøjninger af tyske verber, og hvad dagens undervisning skal rumme.

Et par kupeer længere nede mod togets bagende stiger Jan Petersen på toget på Eskilstrup Station klokken 6.04.

- På infoskærmen stod der, at toget var nogle minutter forsinket, men det kørte jo fra perronen til tiden, så det kan jeg ikke forstå. Sådan noget sker ofte, for ofte. Hvordan skal man næsten nå at blive flere minutter forsinket på de otte minutter, der er fra banegården i Nykøbing, spørger Jan Petersen retorisk.

Han fulgte hjertet og flyttede et godt stykke sydpå til Eskilstrup, men han er glad for sit job som projektmedarbejder i Taastrup, en forstad til København, så han har taget turen tidligt om morgenen de fleste hverdage i godt to år.

Han har bil, men foretrækker egentlig togturen - når den ellers kører efter planen.

- Efter at have været gennem det cirkus med togbusser forrige år så valgte jeg simpelthen at tage bilen frem og tilbage her i år. Det tager cirka lige så lang tid, som når toget kører normalt, en halvanden time, men jeg må indrømme, jeg foretrækker togturen. Der får jeg tit lige sovet lidt eller arbejdet en smule, det kan man jo ikke i bilen, fortæller Jan Petersen.

Han ser frem til, at der kommer hurtigere tog på Sydbanen, selv om det ikke ligger lige om hjørnet og venter.

- Det kunne da være fedt at være i København på en time. Men allerede nu synes jeg tit, der er forsinkelser og dit og dat alt for ofte, og da jeg jo står af ved Høje Taastrup Station, er jeg ikke engang sikker på, om sådan nogle hurtigtog overhovedet ville standse der, siger Jan Petersen.