Annonce
Skinner og veje

Endnu ingen tidsplan for udbud af klapbro

Der skal opføres en ny, enkeltsporet jernbanebro med broklap umiddelbart syd for Kong Frederik IX's Bro. Det vides dog endnu ikke, hvornår projektet sendes i udbud, og byggeriet kan gå i gang. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Som et led i klargøringen af jernbanen til og fra Femern Bælt-forbindelsen skal sporet over Kong Frederik IX's Bro elektrificeres, og der skal også bygges en ny bro til et ekstra jernbanespor. Hvornår det skal ske, vides ikke endnu.

NYKØBING Langt det meste det seneste års debat om fremtiden for Kong Frederik IX's Bro, der forbinder Lolland og Falster ved Nykøbing, har handlet om broklappen i den nuværende bro.

Men faktisk kommer der en bro mere på stedet. Som et led i den faste Femern Bælt-forbindelse skal der nemlig bygges et ekstra jernbanespor fra Vordingborg til Rødbyhavn, da jernbanen skal være dobbeltsporet hele vejen - og altså også over Guldborgsund.

Derfor skal der opføres en enkelt-sporet jernbanebro - også med broklap - umiddelbart syd for Kong Frederik IX's Bro.

Men hvornår, arbejdet går i gang, står indtil videre hen i det uvisse. Folketidende har spurgt Banedanmark, hvornår man regner med at sende byggeriet af den nye bro og elektrificeringen af jernbanen på den nuværende bro i udbud.

Til det svarer kommunikationskonsulent i Banedanmark, Søren-Peter Fiirgaard:

- Der er ikke fastlagt en endelig tidsplan for udbud af byggeriet af klapbroen. Elektrificeringen af både den eksisterende og den nye klapbro er medtaget i Banedanmarks kontrakt på elektrificering i hele landet.

Han fortæller videre, at det er planen, at byggeriet af den nye klapbro skal udbydes som en totalentreprise, hvor entreprenøren både skal stå for designet og udførelsen af det færdige projekt. Broen skal bygges på særskilte brofundamenter bortset fra selve klap- og anslagspillerne, der forlænges ud under den nye jernbanebro. Der etableres et klapfag, der sikrer en fri gennemsejlingsbredde på 20 meter.

- Selve konstruktionen for den nuværende Kong Frederik IX's Bro forbliver uændret bortset fra, at broen på et tidspunkt skal elektrificeres, oplyser Søren-Peter Fiirgaard.

Når først arbejder en dag begynder, vil det formentlig skabe visse udfodringer for trafikken henover broen - både på jernbane, vej og cykelsti. De præcise konsekvenser kender Banedanmark dog ikke endnu, da det ifølge Søren-Peter Fiirgaard afhænger af hvilken metode, den valgte entreprenør vælger at bruge i forbindelse med arbejdet.

- Generelt stiller vi dog krav om, at vej- og togtrafik skal opretholdes i videst muligt omfang på den eksisterende bro, mens den nye bygges. Der vil dog være perioder, hvor det bliver nødvendigt at regulere trafikken, fortæller Søren-Peter Fiirgaard.

  • Der skal opføres en ny, enkeltsporet jernbanebro med broklap umiddelbart syd for Kong Frederik IX's Bro. Det vides dog endnu ikke, hvornår projektet sendes i udbud, og byggeriet kan gå i gang. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster