Annonce
Skinner og veje

Frysende brobisser mangler vintertøj

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

OPDATERET: Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) meddeler mandag, at alle har fået vintertøj.

Flere medarbejdere fortæller, at de selv må ud at købe termodragter, vandtætte handsker og anden beklædning for at kunne passe deres arbejde. Mens vinteren har sat ind med minusgrader og stiv kuling, arbejder omkring 150 brobisser på Falster og Masnedø lige nu med at opføre Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, skriver 3F.

Og mange af dem har endnu ikke fået vintertøj, så de kan holde varmen i den hårde kulde.

Det fortæller flere nuværende og tidligere medarbejdere på det store brobyggeri til Fagbladet 3F.

Arbejdet foregår ved Storstrømsfarvandet, hvor medarbejderne blandt andet betjener store kraner og arbejder med jernarmering lige ud til vandet.

- Der er stadig ikke blevet udleveret vintertøj og heldragter, og det blev der heller ikke sidste år. Man har ikke en jordisk chance for at modstå vind og kulde i almindeligt arbejdstøj, når man arbejder ud til vandet på den her årstid, fortæller en medarbejder, som af frygt for sin ansættelse ikke ønsker at stå frem med navn.

Flere medarbejdere fortæller, at de selv må ud at købe termodragter, vandtætte handsker og anden beklædning for at kunne passe deres arbejde.

Der er ellers en klar lovgivning på området i Bekendtgørelse om Bygge- og Anlægsarbejde under Arbejdsmiljøloven, hvor der blandet andet står, at de ansatte “skal være beskyttet mod påvirkninger fra vejrliget, som kan bringe deres sikkerhed eller sundhed i fare.”

Det er blandt andet hovedentreprenøren på Storstrømsbroen, det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der ikke har udleveret vintertøj til alle sine medarbejdere.

- Det er korrekt, at vi denne vinter har haft nogle forsinkelser på varmt arbejdstøj. Det er meget beklageligt, og vi arbejder på hurtigt at få det bragt i orden, da alle vores medarbejdere selvfølgelig skal have det rigtige tøj at arbejde i, skriver Christian Lemvigh, dansk pressetalsmand for SBJV, i en mail til Fagbladet 3F.

Problemet med manglende vintertøj er imidlertid ikke nyt. I et referat fra et sikkerhedsmøde afholdt den 22. oktober 2020 kan man læse, at det før har været påtalt.

“Kranførerne skal have mulighed for varme og vandtætte hansker og heldragter beregnet til vinterbrug – GENTAGELSE”, står der i mødereferatet.

Vejdirektoratet, der er statens bygherre på Storstrømsbroen, var også repræsenteret på sikkerhedsmødet og kender derfor til problemet.

En del af bygningsarbejderne på Storstrømsbroen er medlemmer af 3F Guldborgsund, og der mener faglig konsulent Finn Jensen, at problemet skulle være løst for længst.

- Vi har gutter, der render og fryser, og som ikke har ordentligt tøj til at holde varmen. Vi er fire måneder inde i vinterperioden, og det kræver ikke den store fantasi at forestille sig, hvor koldt det er at arbejde på et brobyggeri ud til vandet lige nu. Der er tale om lovstof, og det burde der være styr på, siger Finn Jensen.

Det manglende vintertøj indskriver sig i en lang række af alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven på Storstrømsbroens byggepladser.

Siden byggestarten i efteråret 2018 har Arbejdstilsynet 140 gange reageret med påbud og forbud for et livsfarligt arbejdsmiljø, hvor bygningsarbejdere blandt andet har været i fare for at styrte ned fra høje stilladser, blive kørt over af store entreprenørmaskiner og få skåret legemsdele af i defekt udstyr.

I Arbejdstilsynets mange kontrolrapporter fra byggeriet kan man se, at der også var problemer med frysende bygningsarbejdere tilbage i januar 2019.

18. januar 2019 reagerede Arbejdstilsynet med et strakspåbud, da de mødte seks udenlandske bygningsarbejdere, som ikke var beskyttet mod hård kulde og blæst, mens de arbejdede med at binde armeringsjern til et stort betonfundament.

Ifølge Arbejdstilsynet svarede vejrforholdene ved kysten på Masnedø til, at de ansatte arbejdede i 15 til 18 minusgrader.

Den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster kommer til at koste 2,1 milliarder skattekroner og skal være åben for bil- og togtrafik i 2024.

Christian Lemvigh som er dansk pressetalsmand for SBJV oplyser mandag 18. januar til Folketidende, at han blev interviewet af 3F i december i forbindelse med denne artikel. Videre oplyser Christian Lemvigh at det rigtigt tøj er kommet frem.

- 3F gjorde os opmærksom på manglende vintertøj til enkelte medarbejdere i december, og det løste vi så hurtigt som muligt, så alle har nu det tøj de skal bruge. Vi får hele tiden nye medarbejdere, som skal ekviperes, og der kan være enkelte beklædningsgenstande der skal bestilles, og det er der generelt god forståelse for, skriver Christian Lemvigh i en mail til Folketidende.

  • Anders Knudsen
    Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt