Annonce
Skinner og veje

Hollændere klar til byggeri

De kommende anlægsarbejder omfatter uddybning af havnebassinet, etablering af bølgebrydere og diger, inddæmning og kystsikring af områder til landopfyldning. Foto: Femern A/S

Til maj begynder hollandsk firma at bygge arbejdshavn til Femern-tunnelen i Rødbyhavn.

Det hollandske entreprenør-konsortium FBC er efter flere måneders detaljeret planlægning klar til at rykke fra Rotterdam til Rødbyhavn på Lolland. Her skal de etablere den store arbejdshavn til byggeriet af Femern-tunnelen, fortæller Femern A/S i en pressemeddelelse.

De første hollandske entreprenører forventes at ankomme til Lolland i løbet af maj.

Femern A/S forventer, at den fysiske udgravning af havnebassinet og konstruktionen af molerne for alvor kan begynde allerede til sommer.

Den nye arbejdshavn er en vigtig milepæl for det store projekt, skriver Femern A/S. Det er her materialerne til etableringen af tunnelelementfabrikken skal sejles ind og dermed bidrage til at begrænse den tunge trafik på vejene i lokalområdet i anlægsfasen. Og det er via arbejdshavnen, at de enorme tunnelelementer senere udskibes under byggeriet af Femern-tunnelen.

70 ingeniører og eksperter hos Fehmarn Belt Contractors, FBC, har siden november sidste år udarbejdet konkret design og projektering af arbejdshavnen, der skal ligge ud for tunnelelementfabrikken lidt øst for Rødbyhavn.

FBC består af de to hollandske entreprenører Boskalis og Van Oord. Begge virksomheder arbejder på et globalt plan med stor ekspertise i anlægsarbejde til vands.

Sideløbende har andre entreprenører for Femern A/S haft travlt med at byggemodne arbejdsarealet, så at FBC’s hold kan rykke ind. Der er blandt andet etableret vandforsyning, el og kloakering, nye adgangsveje og cykelstier i området, samt et særligt afvandingssystem til hele produktionsområdet.

- Det seneste år har vi forberedt byggepladsen til entreprenørerne, som nu kommer til at overtage området. Vi glæder os til at tage i mod deres folk, og se arbejdshavnen, boligområdet og de mange faciliteter, der følger med byggeriet af en tunnel skyde frem i landskabet, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S.

Arbejdshavnen bliver på 500.000 kvadratmeter og strækker sig 500 meter ud fra kysten.

Byggeriet af arbejdshavnen vil tage omkring halvandet år og vil – når den står færdig - være over dobbelt så stor som den eksisterende trafikhavn i Rødbyhavn.

De kommende anlægsarbejder omfatter uddybning af havnebassinet, etablering af bølgebrydere og diger, inddæmning og kystsikring af områder til landopfyldning.

  • Femern-tunnel FBC Arbejdshavn no txt
    De kommende anlægsarbejder omfatter uddybning af havnebassinet, etablering af bølgebrydere og diger, inddæmning og kystsikring af områder til landopfyldning. Foto: Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem