Annonce
Skinner og veje

Lollandsbanen kan blive testbane for japanske tog

Klokken er ved at falde i slag for Lollandsbanens tog, der formentlig kun har fire-fem års levetid tilbage. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Byrådsmedlem Leo Christensen opfordrer til, at japanske producenter af elektriske tog inviteres til Lolland.

LOLLAND-FALSTER Udløbsdatoen for togene på Lollandsbanen nærmer sig. Ifølge Movia er togenes levetid beregnet til at vare til 2024 eller 2025, hvorefter de enten skal udskiftes eller "levetidsforlænges".

Mens mange andre togstrækninger elektrificeres med køreledninger, er der dog ikke umiddelbart planer om det på Lollandsbanen. Som der står i det udkast til en stor mobilitets­plan for 2020, som Movias bestyrelse for nylig har behandlet:

"Lokaltogs materiel kører i dag alene på diesel, og det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at elektrificere infrastrukturen på lokaltogsstrækningerne. Derfor skal andre togmaterielløsninger i spil."

Batteridrevne tog

Den alternative "togmaterielløsning" kan meget vel være batteridrevne tog, som også Lovestorm slog på tromme for i Folketidende i lørdags. Og med baggrund i Lollands gode forhold til Japan spiller byrådsmedlem Leo Christensen spiller nu et opsigtsvækkende forslag på banen:

- Vi skal benytte de rigtig gode relationer, vi har til Japan. Rigtig mange fabrikanter laver nogle gode tog - også elektriske - der kører til tiden. Dem kan vi spørge: "Har I brug for en europæisk testbane?", foreslår han.

Leo Christensen vurderer nemlig, at de japanske togproducenter gerne vil have foden indenfor på det europæiske marked, men at det ikke er så let for dem. Derfor kan Lolland blive et brohoved for dem, og med de mange, mange gensidige besøg, der har været mellem Lolland og Japan, er jorden gødet for et sådant samarbejde.

- Det er kun et spørgsmål om at tage gevinsten hjem fra den investering, vi har lavet ved at rejse derud og tilbage så mange gange. Det er derfor, jeg siger, at vi skal prøve at snakke med dem. De kender vores historie og os og har et behov for at komme ind i EU, men vil blive afvist af alle de store lande, som selv producerer tog - England, Italien, Frankrig, Tyskland. De vil ikke lukke dem ind, men vi kunne gøre det, siger han.

Leo Christensen påpeger, at Lolland kan være interessant for eltogs-producenter, fordi her produceres en masse grøn strøm.

- Det vil være en perfekt strækning at køre på, siger han og nævner, at Mitsubishi Heavy Industries - som er partner med Vestas på vingefabrikken i Nakskov - også producerer tog og derfor kunne være en af de producenter, det kan være værd at række ud til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi kender japanerne

Og med den lokale journalist Tomoko Kitamura Nielsen, der har arrangeret en masse japaneres besøg på Lolland, og med Lollands gode forhold til den danske ambassade i Japan, står en masse døre åbne, vurderer han.

- Forretning er 20 procent know how og 80 procent know who, og vi kender japanerne. Tomoko kan få vores folk ind at snakke med de rigtige mennesker. Så tag fat i Business Lolland-Falster og Tomoko og ambassaden og andre, lyder opfordringen fra Leo Christensen.

  • Klokken er ved at falde i slag for Lollandsbanens tog, der formentlig kun har fire-fem års levetid tilbage. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne