Annonce
Skinner og veje

Runder 100 sager om farligt arbejdsmiljø

Foto: Flemming Keith Karlsen

Nu er det milliarddyre byggeri af ny Storstrømsbro oppe på over 100 sager om brud på arbejdsmiljøloven, viser kontrolrapporter fra Arbejdstilsynet.

Selv om Vejdirektoratet har sat byggeriet af den nye Storstrømsbro under skærpet tilsyn, fortsætter strømmen af sager om brud på arbejdsmiljøloven.

Nu er det milliarddyre brobyggeri oppe på over 100 sager om brud på arbejdsmiljøloven. Det viser kontrolrapporter fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Det livsfarlige arbejdsmiljø på Storstrømsbroen førte i slutningen af november til et samråd på Christiansborg, hvor Arbejdstilsynet kunne oplyse, at de hele 94 gange har reageret med forbud og strakspåbud på brobyggeriet.

Fem sager er så alvorlige, at de er blevet sendt videre til politiet, og Vejdirektoratet, der er bygherre på milliardbyggeriet, måtte indføre skærpet tilsyn på byggeriet.

Men i løbet af januar og december har Arbejdstilsynet altså igen haft travlt på det store brobyggeri, og i ni nye sager slår de ned på farlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Dermed har entreprenørerne på Storstrømsbro-byggeriet i skrivende stund fået 105 alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet.

- Det er mange sager, og når der er tale om strakspåbud og forbud, så er det kritisk, fordi der er risiko for alvorlige ulykker. Dem bør der ikke være så mange af på et offentligt projekt som Storstrømsbroen, siger professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle.

Det er det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der er hovedentreprenør på Storstrømsbroem og dermed ansvarlig for arbejdsmiljøet.

SBVJ tegner sig for fire af de nye sager om brud på arbejdsmiljøloven. I en af sagerne, som har udløst et strakspåbud, har en intetanende bygningsarbejder stået i en 10 meter dyb byggegruppe, mens en jernplade på 650 kg har svævet over ham fra en kran.

“Tabes jernpladen, vil der være betydelig fare for død eller amputering af legemsdele på personen i byggegruppen”, skriver Arbejdstilsynet i deres kontrolrapport.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet de omfattende problemer med arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen, og både SBJV og Vejdirektoratet fastholder, at arbejdsmiljøet er blevet bedre, som byggeriet er skredet frem.

De nye påbud fra Arbejdstilsynet viser dog, at der fortsat er store problemer med farlige adgangsveje, mudder og smat på byggepladesen og manglende adskillelse af kørende og gående trafik, så bygningsarbejderne risikerer at blive kørt over af lastbiler og store byggemaskiner.

- Det er et kæmpe problem, at der fortsat kommer mange påbud på byggepladsen, og det er en meget skærpende omstændighed, at det er de samme problemer, som Arbejdstilsynet tidligere har givet påbud for, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen, som organiserer knap 60.000 bygningsarbejdere.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har tidligere fastslået over for Fagbladet 3F, at det er SBJV, der har ansvaret for arbejdsmiljøet på Storstrømsbro-byggeriet.

Vejdirektoratet har indført skærpet tilsyn med arbejdsmiljøet og har to konsulenter ansat til at lave daglige tilsyn og kontrollere SBJV’s arbejdsmiljøkoordinering.

Fagbladet 3F har også forsøgt at få en kommentar fra SBJV.

  • Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget