Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
27
Billeder
OPDATERET med dronevideo og video fra fejringen.
NYKØBING Knap et år efter, at en række bekymrede lokale lystsejlere mødtes i Toreby Sejlklub for at diskutere Banedanmark og Sund & Bælts tanker om at lade broklappen i Kong Frederik IX's Bro klappe i for evigt, når jernbanen til og fra Femern Bælt-forbindelsen står færdig, kunne de samme sejlere og endnu flere torsdag aften atter mødes - denne gang for at fejre.
Aftenen inden havde et flertal af partierne i forligskredsen bag Femern Bælt-aftalen nemlig slået endegyldigt fast, at broklappen i broen over Guldborgsund også i fremtiden skal kunne åbne for sejlerne.
For at markere tilfredsheden med afgørelsen havde sejlerne lyn-arrangeret en kort sejlads, hvor flere end 25 både i samlet flok sejlede gennem broen, mens repræsentanter for sejlklubberne samledes ved brotårnet for at skåle i champagne og vinke til dem, der sejlede forbi, da broen gik op.
Talsmanden for Sejlklubberne i Guldborgsund, Palle Tørnqvist, holdt en kort tale, hvor han takkede de mange foreninger, politikere og andre, som har været medvirkende til, at det hele endte med broklappens overlevelse.
Kort efter sejlede de mange både retur gennem den åbne bro.
KOMMENTARER