Annonce
Skinner og veje

Slik og energidrik holder gejsten oppe

23-årige Mikkel Kjær kører hjemmefra Nykøbing klokken 05.30 mod de store københavnske byggepladser, hvor han kan tjene gode penge. Foto: Anders Knudsen

Murerlærlingen pendler efter gode akkordpenge i København - men drømmer om at flytte nordpå.

NYKØBING Klokken 04 ringer Mikkel Kjærs vækkeur, og en halv time senere sidder den 23-årige murerlærling i transporteren med lad på vej nordpå.

Målet er en byggeplads i København, hvor han møder klokken 06.

På vejen samler Mikkel ofte kolleger op, og kammeratskabet i "murer-bussen" er med til at give Mikkel Kjær en god start på dagen.

- Det hjælper meget på den lange tur, når vi er flere i bilen og har et godt sammenhold, fortæller Mikkel Kjær.

Humøret hos murersjakket falder dog, når de nærmer sig Køge Bugt, hvor trafikken bliver tæt, og farten går ned.

- Vi kører tidligt, så det er sjældent, vi holder helt stille. Men der er meget tæt trafik, og det er anstrengende at køre i hver dag. Vi skiftes lidt til at være chauffør, men ofte er det mig, der har rattet. Jeg kan godt mærke, at det er trættende med al den trafik, siger Mikkel Kjær.

Han er på tredje år af sin uddannelse og ansat hos murermester Anders Damgaard Nielsen i Horreby.

På de københavnske byggepladser venter der en gulerod for lærlingen, for det er her, det gode akkordarbejde ligger.

- Når jeg løser almindelige opgaver hos hr. og fru Jensen, er det til en timeløn, der ikke er særlig stor. Men når jeg får del i akkord-overskuddet, bliver det til mange penge. Den første gang, jeg fik sådan en akkord-lønpose, var der 10.000-15.000 kroner ekstra til mig, og det er altså mange penge. Jeg har fået råd til at flytte hjemmefra og købe bil for de ekstra penge, så de er afgjort med til, at turen til København er til at holde ud, fastslår Mikkel Kjær.

Han er blandt andet med til at støbe nye gulve på Brøndby Stadion og pudse vægge på et hotel ved Nørreport Station.

Det er især hjemturen efter fyraften, der er en udfordring for Mikkel og hans sjak.

Arbejdsdagen slutter klokken 14, og murerne giver hinanden håndslag på at have klaret oprydningen og være klar til afgang så hurtigt som muligt. For hvert minut på vej ud af hovedstaden tæller.

- Hvis vi først kommer ud af byen klokken 14.15, koster det hurtigt 20 minutter ekstra køretid, fordi trafikken bliver det tættere. Hvis vi starter fra indre by, er det næsten umuligt, konstaterer Mikkel Kjær.

Blå blik og uheld på motorvejen er det værste, der kan ske for "murerbussen". Sætter et uheld trafikken i stå, vokser hjemturen hurtigt fra to til tre timer. Eller mere.

Sodavand og energidrikke er en fast del af turen på motorvejen, hvor der skal noget sukker og koffein til at holde gejsten oppe. Foto: Anders Knudsen

Skyller Red Bulls ned

Selv på de dage, hvor trafikken glider godt, kræver hjemturen lidt ekstra, for at Mikkel og hans kolleger kan holde gejsten oppe i transporteren.

Så her kommer slik, mad og energidrikkene frem.

- Vi køber smørrebrød eller burgere og slik, for at det ikke skal blive for surt. Der bliver også skyllet rigtig mange Red Bulls ned. Jeg har kolleger, der drikker 12 om dagen, men jeg har selv skåret lidt ned. Da jeg var oppe på en sixpack om dagen, blev det lidt for meget. Red Bull giver et hurtigt energiboost, der tager trætheden. Men 20 minutter senere er det væk, og man er endnu mere træt end før. Så det hjælper ikke rigtig, mener Mikkel Kjær.

Han er mere tilhænger af høj technomusik på anlægget, og mens bassen buldrer, kører Mikkel Kjær hjemad mod Nykøbing, hvor han lander mellem klokken 16 og 17 - afhængig af, hvor mange kolleger han skal sætte af på vejen.

Mikkel bor sammen med sin kæreste, og hun får sjældent en 23-årig mand hjem om eftermiddagen.

- Jeg føler mig ret træt og gammel, når jeg kommer hjem. Især her i vintermørket. Der er ikke meget overskud tilbage, når jeg har kørt i tre til fem timer og blandet beton i otte. Der er opvask og vasketøj og madlavning, der skal ordnes, og det kan godt give lidt konflikter med kæresten, når jeg ikke har overskuddet til det. Jeg spiser noget hurtig-mad, hænger i sofaen i et par timer, og så går jeg i seng. Jeg er ikke så festlig, konstaterer Mikkel Kjær.

Selv om Mikkel ofrer meget af sin ungdoms energi på motorvejen, fortryder han ikke sine foreløbig tre år som pendler.

- Det bliver jo hverdag, og jeg har vænnet mig til det. Så længe der er gode kolleger at køre sammen med, går det fint nok. Men jeg kan ikke holde til det i mange år. Når jeg er færdiguddannet til foråret, vil jeg lede efter job og bolig længere nordpå.

Mikkel Kjær kører nogle dage alene til København, andre dage samler han transporteren fuld af kolleger, der skal samme vej. Foto: Anders Knudsen
  • 23-årige Mikkel Kjær kører hjemmefra Nykøbing klokken 05.30 mod de store københavnske byggepladser, hvor han kan tjene gode penge. Foto: Anders Knudsen
  • Sodavand og energidrikke er en fast del af turen på motorvejen, hvor der skal noget sukker og koffein til at holde gejsten oppe. Foto: Anders Knudsen
  • Mikkel Kjær kører nogle dage alene til København, andre dage samler han transporteren fuld af kolleger, der skal samme vej. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet