Annonce
Skinner og veje

Transportminister skeptisk over for det fremskudte færgeleje

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har nu besvaret det brev, han fik fra fire lokale borgmestre. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Fire lokale borgmestre skrev brev til transportministeren. Nu har han svaret,

men ikke så imødekommende, som borgmestrene havde håbet.

LOLLAND Transportminister Benny Engelbrecht (S) er langt fra så begejstret for planen om et fremskudt færgeleje ved Tårs, som de lokale borgmestre. Det skinner igennem i det svar, han har skrevet til borgmestrene for Guldborgsund, Lolland, Langeland og Svendborg kommuner.

I lyset af corona-krisen skrev de for tre uger siden til ministeren med et forslag om at igangsætte en opgradering af Rute 9 samt det fremskudte færgeleje, der kan reducere sejltiden på Spodsbjerg-Tårs-overfarten. Det ville kunne være med til at afbøde en krise med stigende arbejdsløshed, foreslog borgmestrene.

Men projektet med det fremskudte færgeleje er slet ikke klar til, at spaden kommer i jorden, påpeger Benny Engelbrecht.

- Fremrykning af offentlige anlægsprojekter som for eksempel veje og jernbaner kan (...) hjælpe med at holde hånden under dansk økonomi, hvis projekterne er klar til det. Den bedste effekt fås naturligvis der, hvor projektet er klar til at "gå i jorden". Med hensyn til jeres forslag vil der være en række forudsætninger, der først skal på plads, herunder at der, som I er inde på i brevet, ikke er foretaget VVM-undersøgelse, skriver han.

Flere problemer

Men det er ikke det eneste problem med borgmestrenes ønske.

- Analysen af fremskudt havn ved Tårs fra 2018 viste, at der er miljø- og sejlads-mæssige udfordringer forbundet med projektet. Det drejer sig både om blokering af vandgennemstrømningen i Langelandsbæltet og betydelige udfordringer ved indsejlingen til færgelejet i en fremskudt havn som følge af vanskelige strømforhold, skriver ministeren og fortsætter:

- Analysen viste tilmed, at ingen af de undersøgte løsninger var samfundsøkonomisk rentable med en renter på under fire procent. Desuden vil der være udfordringer forbundet med at servicere cyklister på overfarten, såfremt der anlægges en fremskudt havn, som enten kræver ekstra midler til anlæg af cykelsti eller en shuttlebus, argumenterer Benny Engelbrecht.

Og heller ikke borgmestrenes ønske om at sætte gang i opgraderingen af Rute 9 kan han opfylde.

- Vedrørende opgradering af Rute 9 var det som bekendt en del af den tidligere regerings investeringsplan, som der beklageligvis ikke længere er flertal for. Det er min klare ambition, at de kommende infrastrukturinvesteringer skal forhandles bredt i Folketinget for at danne rammerne for en langsigtet aftale. Såfremt der måtte være politisk flertal for at opgradere Rute 9, vil et første nødvendigt skridt være at foretage nye undersøgelser, skriver han - uden at gå i dybden med, at der ville være flertal for den tidligere regerings investeringsplan, hvis den nuværende regering støttede den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overvejer nyt brev

Benny Engelsbrechts svar var selvsagt ikke, som de fire borgmestre havde håbet. Invendingen om, at der mangler en vvm-redegørelse, har Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), dog respekt for.

- Det kan jeg sagtens følge. Skal projektet afbøde corona-krisen, skal der være en vvm, siger han.

Problemet er ministerens andre anker.

- Han får nævnt de her undersøgelser og ting i rapporten på en meget firkantet måde. Det stemmer ikke helt overens, synes Holger Schou Rasmussen.

Han bebuder, at borgmestrene nu vil overveje at sende et svar til Benny Engelbrecht og forsøge at imødegå hans invendinger - eksempelvis den om de samfundsøkonomiske gevinster ved færgelejet.

De beregninger ville nemlig være mere positive, hvis ikke taksterne på Storebæltsbroen var sat ned, uden at færgebilletternes pris fulgte med ned, påpeger borgmesteren.

  • Transportminister Benny Engelbrecht (S) har nu besvaret det brev, han fik fra fire lokale borgmestre. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster